Have-Morgenfrue
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Have-Morgenfrue (Calendula officinalis).
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Have-Morgenfrue (Calendula officinalis) er en enårig plante med opret vækst. Stænglerne er kraftige og behårede. Bladene sidder spredt og spiralstillet. De er helrandede og svagt behårede. Over- og undersider er ensartet grågrønne. Blomstringen sker i juni-november. Blomsterne danner endestillede kurve med orangegule, tungeformede randkroner og mørkere, rørformede skivekroner. Ofte dyrkes kun fyldtblomstrede sorter med lutter tungeformede kroner. Frøene modner godt og spirer villigt på de rette voksesteder.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er forholdsvist svagt. Planten indeholder bitterstoffer og antiseptisk virkende stoffer, som er forudsætningen for, at den kan bruges som naturmedicin.
- Størrelse
0,70 x 0,25 m (70 x 25 cm/år).
- Hjemsted
Planten er ubredt fra Middelhavsegnene via den anatolske højslette over Kurdistan til Iran. I det nordlige Irak findes den i tørre skovstepper sammen med bl.a. Coridothymus capitatus, Fransk Anemone, Galnebær, Glat Lakrids, Have-Portulak, Kapers, Læge-Jernurt, Plantago ovata, Sommer-Adonis og Teucrium polium.
- Anvendelse
Blomsterne indeholder bl.a. mineraler (10%), æteriske olier (0.2%), triterpener, flavonoider, karotenoider. Derfor kan de bruges antiseptisk, dvs. mod betændelse fremkaldt af bakterier og svampe. I naturmedicinen bruges blade og blomster desuden mod problemer med lever, livmoder, urinveje, fordøjelse og hud. Endvidere bruges de som vanddrivende, blodrensende, afførende og sveddrivende midler. (Se Det lægelige forbehold).