Hvid Fredløs
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Hvid Fredløs (Lysimachia clethroides).
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Hvid fredløs (Lysimachia clethroides) er en løvfældende staude med en opret, stiv vækst. Skuddene er lysegrønne og glatte, og bladene sidder spredt. De er bredt elliptiske og helrandede. Begge sider er lysegrønne og glatte. Blomstringen begynder først i juli, men den varer helt ind i september. Blomsterne sidder samlet i endestillede aks, og hver blomst er snehvid. Planten danner – endnu – ikke modent frø i Danmark, men erfaringer fra USA og Canada tyder på, at den med tiden kan komme efter det og blive endda særdeles besværlig.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er højtliggende og meget tæt. Planten breder sig vegetativt med korte udløbere, og da den er meget tæt, holder den sig selv fri for ukrudt. Stænglerne er stive, så den skal ikke bindes sammen.
- Størrelse
0,75 x 2 m (75 x 20 cm/år).
- Hjemsted
Planten vokser på fugtige marker, bjergskråninger og i skove i Nordkina, Korea og Japan. Den synes at være temmelig aggressiv, hvad der også stemmer med, at den optræder som pionerplante i sit naturlige udbredelsesområde. I det centrale Korea findes den i nyopvækst efter skovrydning sammen med bl.a. Chrysanthemum, Japansk Asters, Kinesisk Elefantgræs, Pragt-Lilje og Smalbladet Perikon.