Induktion (fysik)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elektromagnetisk induktion kommer fra elektromotorisk kraft i en elektrisk leder (ledning eller spole) når et magnetfelt bevæges i forhold til den. Jo tættere på og jo hurtigere magnetfeltet bevæges, jo større elektrisk spænding induceres der i den elektriske leder.
Opdagelsen af elektromagnetisk induktion fulgte logisk nok opdagelsen af elektromagnetismen. Det var nærliggende at slutte sig til at når en leder danner magnetisme når den gennemløbes af en elektrisk strøm, kunne det omvendte også være tilfældet. Fysikeren Michael Faraday opdagede efter flere forsøg med spoler viklet om magneter, at der kun frembringes strøm i spolen ved at ændre magnetens og spolens indbyrdes fysiske placering. Denne opdagelse blev gjort i 1831 - 10 år efter Hans Christian Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen - og førte til udviklingen af den elektriske generator, transformatoren m.m.
I maj 2006 fik alle landets gymnasieelever, der havde matematik på højniveau, et sæt cykellygter der fungerede efter induktionsprincippet. Dette var et led i en kampagne, der skal sikre, at flere unge vælger en ingeniøruddannelse[1]
