Integration (samfund)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Integration (fra: latin integer, græsk entagros = "uberørt", "intakt", "hel"); forening til et hele.

I samfundsmæssig sammenhæng henvises til den proces hvorved forskellige etniske grupperinger af et samfund finder fælles grundlag for at leve side om side uden at opgive deres respektive kulturer. Integration var, og er pr. 2006 stadig, et af de varmeste emner i samfundsdebatten i 1990'erne og 2000'erne). En af kilderne til debatten er uklarhed om definitionen af integration:

Økonomisk Integration (også kaldet økonomisk assimilation). Integration i økonomisk forstand kan ses som en del af integrationsprocessen. Det faktum at indvandrere ikke i lige så høj grad som etniske danskere er i beskæftigelse, er et udtryk for, at den økonomiske integration ikke er fuldendt. Man kan endda mene, at økonomisk assimilation er en forudsætning for integration, idet indvandrere ikke bliver en ligeværdig og accepteret del af det danske samfund, før de i omtrent samme omfang som etniske danskere får mulighed for eller bliver i stand til at forsørge sig selv. På samme måde viser undersøgelser, at etniske danskere er langt mere tolerante over befolkningsgrupper, der klarer sig selv økonomisk, men ikke nødvendigvis har tilpasset deres kultur.
Kulturel integration
Assimilation

Indholdsfortegnelse

1 Kontroverser
- 1.1 Modersmålsundervisning
- 1.2 Starthjælp
2 Eksterne links

[redigér] Kontroverser

Integration af indvandrere i samfundet er et stærkt kontroversielt emne i den offentlige debat.

[redigér] Modersmålsundervisning

En lov, som gør det frivilligt for kommunerne at tilbyde modersmålsundervisning for indvandrerbørn, trådte i kraft 1. august 2002. Det er dog fortsat pålagt kommunerne at undervise tosprogede børn fra EU- og EØS-lande, så de internationale forpligtelser overholdes. Det gælder også børn fra Færøerne og Grønland. Afskaffelsen skete for at flytte fokus fra modersmålsundervisning til en mere intensiveret sprogstimulering i dansk i førskolealderen.

Den ene side i debatten opfatter afskaffelsen af modersmålsundervisning for indvandrerbørn som et skub i retning af bedre integration, da tilknytningen til modersmålet svækkes. Den modsatte side frygter at dette vil gøre børnene "dobbelt halvsprogede", dvs. at de ikke lærer nogen af de to sprog godt nok til at kunne gennemføre en uddannelse på noget af dem. Samtidig frygtes det at kunne give problemer med identitet og oprindelig kultur, da modersmålet svækkes, og at gøre kommunikation med familie i udlandet besværligere.

[redigér] Starthjælp

Starthjælp gælder for personer, der er kommet til Danmark efter den 1. juli 2002, og som kommer fra lande uden for Norden, EU og Liechtenstein. Personer, der boede i Danmark før den 1. juli 2002, har ret til kontanthjælp. Satserne er pr. 2006 ca 35% lavere på starthjælp end på kontanthjælp.

Den ene side i debatten mener at starthjælpen motiverer indvandrere til hurtigere at finde et arbejde og blive selvforsørgende. Den anden side mener at starthjælpen er diskriminerende og socialt marginaliserende, og at den hæmmer integrationen.