Interdikt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kirkeforbud. I tidligere tid kunne paven lyse interdikt over et land eller et område, hvad der indebar forbud mod alle kirkelige handlinger, gudstjenester, (messelæsning), dåb, begravelser osv.
I Middelalderen, hvor kirken havde fuld kontrol med folks religiøsitet, var interdiktet en forfærdende straf. Alene truslen var som regel nok til at få konger, adelige og andre magthavere til at falde til føje, men virkningen fortog sig, efterhånden som gejstligheden i de enkelte lande blev mere loyale overfor statsmagten end overfor paven.
[redigér] Kilder/henvisninger
Denne artikel stammer oprindelig fra Lexopen. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af en anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet. |