Jørgen Buckhøj
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jørgen Buckhøj (10. januar 1935 - 13. april 1994) var en dansk skuespiller.
Uddannet på Aalborg Teater 1952-1953.
Senere fik han engagementer på en række teatre, herunder Aarhus Teater, Det Ny Teater, Aveny Teatret, Scala, Boldhus Teatret og Hvidovre Teater.
Han har i teatersammenhæng bl.a. optrådt i Nøddebo Præstegaard, Den kaukasiske kridtcirkel, Frk. Julie, Hr. Puntila, Automobilkirkegården, Bal i den borgerlige, The Boys in the Band og Nonnerne.
Han har også medvirket i en række revyer.
Fra tv så man ham i serien Ka' De li' østers?, men 1978 var nok året, hvor hele landet for alvor lærte Buckhøj at kende, da han optrådte som Mads Skjern i Matador.
I 1982-1989 var han direktør for Amagerscenen.
I 1962 giftede han sig med skuespillerkollegaen Christa Rasmussen.
Jørgen Buckhøj var søn af skuespillerne Per Buckhøj og Henny Lindorff.
Begravet på Mariebjerg Kirkegård.
Blandt de film han medvirkede i kan nævnes:
- Adam og Eva - 1953
- Mod og mandshjerte - 1955
- Gengæld - 1955
- Bundfald - 1957
- Seksdagesløbet - 1958
- Soldaterkammerater på vagt - 1960
- Skibet er ladet med - 1960
- Soldaterkammerater på efterårsmanøvre - 1961
- Jetpiloter - 1961
- Far til fire med fuld musik - 1961
- Landsbylægen - 1961
- Sorte Shara - 1961
- Støv for alle pengene - 1963
- Gudrun - 1963
- Min søsters børn på bryllupsrejse - 1967
- Smukke Arne og Rosa - 1967
- Historien om Barbara - 1967
- Tænk på et tal - 1969
- Oktoberdage - 1970
- Nøglen til Paradis - 1970
- Pas på ryggen, professor - 1977