Janus la Cour

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Janus Andreas Bartholin la Cour, (født den 5. september 1837 på Timgaard ved Ringkøbing - død den 13. oktober 1909 i Odder), var landskabsmaler. Han er søn af Gårdejer Otto August la Cour og Ane Cathrine født Strandbygaard. Janus la Cour begyndte som 7-8-årig at tegne landskaber. Han kom til København 1853 for at besøge Kunstakademiet og uddanne sig til landskabsmaler. Han besøgte Akademiet fra 1854, men det var dog navnlig flittige studier af naturen, der satte ham i stand til allerede ved Forårsudstillingen 1855 at kunne fremstille Strandparti ved Helgenæs, som i 1857 efterfulgtes af Strandparti fra Mols, der blev købt af Kunstforeningen. I København kom han via N.L. Høyen i forbindelse med P.C. Skovgaard, som fik stor betydning for hans landskabsopfattelse og måden, hvorpå han opbyggede sine billeder, Janus la Cour boede 1861-84 hos familien Skovgaard. Ved udstillingen 1861 tilkendtes den neuhausenske pengepræmie ham for Tidlig Sommermorgen ud over en Eng. I 1865-67 var han udenlands med Akademiets rejseunderstøttelse, 1868 og 1870 var han atter borte, begge gange i Italien og Schweiz, hvilke lande han senere flere gange har besøgt på mindre rejser. Allerede fra 1866 vidner udstillingerne om den kærlighed, hvormed han havde levet sig ind i den fremmede natur uden dog derfor at have tabt sin sympati for hjemmets egne. Medens Aften ved Nemisøen tilkendtes udstillingsmedaljen i 1871, og Forårsmorgen i Roms Kampagne samme år købtes til den kongelige malerisamling, havde allerede 1863 I Udkanten af en Egeskov, en tidlig Forårsdag og senere Taaget Efteraarsmorgen i Udkanten af en Birkeskov (1877) og Regnfuld Sommerdag ved Kalø Vig, alle karakteristiske vidnesbyrd om hans opfattelse af hjemmets natur, fundet vej til samme samling. Museet i Århus købte i 1878 Parti ved den flade Strand, Bygevejr. Navnene på disse få billeder minder om hovedtrækkene i hans kunst. Janus la Cour var meget hengiven overfor P. C. Skovgaards kunst, og tilegnede sig dennes evne til at gøre sig rede for landskabets formation og dennes følelse for væksterne, ikke alene for dets særpræg i form og farve, men for selve dets liv, dets vækst, er det ganske andre motiver i luft og stemning, andre landskabsformer, hans øje helst dvæler ved. Om han end i Syden med klart blik for ejendommeligheden har gengivet bjergomkransede søer eller sommersolskinnets pragt, søger han jævnligere både i syd og nord til den flade kyst ved strand eller sø og foretrækker gråvejrsstemninger, skyet luft, tåge eller regnvejr, i det hele alvorlige, næsten tungsindige stemninger frem for det lyse. Han har i hovedindtrykket en dyb, natursand forståelse af disse stemninger og det skær, de kaster over de store, vidtstrakte egne, hvorover den alvorlige luft som oftest hvælver sig. – I 1872 blev han medlem af Akademiet, og 1888 fik han titel af professor; la Cour var ugift og levede siden 1884 i nærheden af Århus.

[redigér] Eksterne links

• Denne artikel bygger hovedsaglig på Philip Weilbachs Biografi i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C. F. Bricka, 4 bind, side 91, Gyldendal, 1887-1905

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.