Javnaðarflokkurin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Javnaðarflokkurin er det færøske Socialdemokrati. Partiet ledes af Jóannes Eidesgaard. Ved det seneste valg, 20. januar 2004 fik partiet 21,8 % af stemmerne og dermed 7 ud af de 32 lagtingspladser. Den 31. januar 2004 gik partiet med i regeringssamarbejdet "Samgongungen" , sammen med Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin. Partiet er i regeringen repræsenteret af Lagmand Jóannes Eidesgaard og Sosial- og Sundhedsminister Hans Pauli Strøm.
Forløberen for Javnaðarflokkurin ”Suðurstreymoyar Javnaðarfelag” blev den 25. september 1925, der var en forening med rødder i Sosialistisk ungdomsforbund og Thorshavn Arbejderforening, (færøsk: Havnar Arbeiðsmannafelag) hvorfra MS. Viðstein blev valgt som foreningens første formand. En måned senere blev der på Suðuroy dannet en lignende forening Froðbiar Sónar Javnaðarfelag med Peter Mohr Dam som formand. I 1926 stiftede de to foreninger partiet Javnaðarflokkurin med et program der lignede de andre nordiske Socialdemokratiers partiprogrammer, men også med 11 specielt formulerede færøske punkter. Den 23 januar 1928, deltog JF for første gang i et Lagtingsvalg, hvor fik 10,6% af stemmerne. Og dermed to lagtingspladser. Partiets to første lagtingsmedlemmer var M.S Viðstein og P.M. Dam.