Jean-Philippe Rameau
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jean-Philippe Rameau (25. september 1683 – 12. september 1764) var en fransk komponist og musikteoretiker. Han er især kendt for sine 65 stykker for cembalo. Har også skrevet nogle suiter, operaer, balletter, kantater og kammermusik.
Han komponerede sin første opera som halvtredsårig i 1733. På det tidspunkt var han bedst kendt som musikteoretiker. I dag er hans cembaloværker en del af standardlitteraturen for cembalister og hans opereraer opføres hyppigt.
Blandt hans kammermusik skal særligt nævnes: Pièces de clavecin en concert (1741): 5 koncerter for koncerterende cembalo med mulig ledsagelse af violin, fløjte eller gambe. Dette er imodsætning til J.S. Bach's "Sei Sonate à Cembalo certato è Violi Solo" (Cöthen, 1720), hvor de 3 stemmer er ligeværdige.
Blandt de kendteste operaer findes:
- Hippolyte et Aricie (1733)
- Castor et Pollux (1737, rev. 1754)
- Dardanus (1739)
- Naïs (1749)
[redigér] Eksterne henvisninger
Denne biografi om en komponist er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |