Kampagnen mod Atomvåben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Kampagnen mod Atomvåben dannes i 1960 med det formål at stoppe atomoprustningen og holde Danmark frit for atomvåben. En af grundene var den røre der var i Århus Havn, hvor skibe havde last med Nike- og Honest-raketter, mange var bange for at raketterne var forberedte til atomvåben. Derfor tog forfatteren Carl Scharnberg, som efter et besøg i England havde deltaget i en engelsk march mod atomvåben, initiativ til dannelsen Kampagnen mod Atomvåben, i sammenarbejde med Aldrig Mere Krig og en række kendte personer som P.V. Glob, Halfdan Rasmussen, Jørgen Dich, Martin Ottesen, Erik Knudsen, Svend Haugaard og Tage Hind udsendtes en pressemeddelelse om dannelsen af Kampagnen og dens formål.

Kampagnen mod Atomvåben fik stor folkelig opbakning med atommarcherne, de såkaldte Påskemarcher, som kunne samle op til 30.000 deltagere. Starten på første march fandt sted den 21. oktober 1960. Mellem 500 og 1000 mennesker samledes i Holbæk og gik til Roskilde. Dagen efter til Tune, og på den tredje dag gik protesttoget fra Tune til Rådhuspladsen i København. Deltagerantallet var nu vokset til 5000 mennesker. Formålet med marchen var at demonstrere mod atomoprustning i både Øst og i Vest. Helt konkret havde de følgende fire krav:

Forbud mod kernevåben på dansk område.
Der skulle gives klar besked om følgerne af radioaktivt nedfald.
Regeringen skulle gennem sin politik sikre, at Danmark ikke blev et bombemål.
Regeringen skulle aktivt arbejde for et internationalt forbud mod anvendelsen af atomvåben.

Kampagnen mod Atomvåben havde sin sidste aktion i 1964, og opløstes i 1967 efter gennemførelsen af en række nedrustningstraktater samtidig med, at Vietnamkrigen fik mere og mere opmærksomhed. Mange af medlemmerne i Kampagnen mod Atomvåben fortsatte deres aktiviteter i Vietnam-bevægelsen.

Aktive i Kampagnen mod Atomvåben har været bl. a. Svend Haugaard, Else Hammerich, Niels Munk Plum, Halfdan Rasmussen og Jens Thoft. Organisationen blev støttet af en række kulturpersonligheder bl. a. H. C. Branner, Klaus Rifbjerg, Villy Sørensen, Thorkild Bjørnvig og kirkeminister Bodil Koch.