Kap Enniberg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kap Enniberg på Viðoy på Færøerne regnes for at være et af verdens højeste forbjerge. Samtidig er det Færøernes nordligste punkt. Forbjerget er 754 højt med en lodret klippevæg. Der findes ingen andre forbjerge i verden af så enorm størrelse. Forbjerget er afslutningen på fjeldet Villingadalsfjall (844 m).
Bag fjeldet ligger bygden Viðareiði i syd. Det er muligt at vandre fra Viðareiði til Enniberg, men turen skal kun foretages af grupper med nogen erfaring. Til gengæld får man ikke kun en uforglemmelig oplevelse, men også Færøernes fugleliv i dets fulde pragt. Seyðtorva er en klippe lidt østpå på det samme bjerg. Det siges, at her findes det bedste sted på Færøerne til at fange lunder. Selvfølgelig organiseres der også bådture til Færøernes stolteste fuglebjerg. Se også Færøernes fugle
Fra Enniberg til Akraberg, Færøernes sydligste punkt, er der 112 km i luftlinje.
[redigér] Fotos
- Atlantic.fo - Billede 1 (i forgrunden til højre)
- Atlantic.fo - Billede 2 (i forgrunden)