Kasper Wilton
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kasper Wilton, født 16. december 1960 på Frederiksberg, skuespiller, instruktør og chef for landsdelsscenen Odense Teater.
Kasper Wilton er søn af sceneinstruktøren Kai Wilton og skuespillerinden Grethe Holmer.
Han var fra 1996 til 2000 chef for Vendsyssel Teater, hvorefter han blev ansat som chef for Odense Teater, som han indtil videre har kontrakt med frem til sommeren 2007.
Han har både arbejdet som skuespiller, oversætter, forfatter, instruktør og som underviser på skuespilskoler og konservatorier. Han har bl.a. medvirket i det 14. afsnit af tv-serien Rejseholdet samt skuespillene Nøddebo Præstegård, Genboerne og Den Politiske Kandestøber og har af flere gange arbejdet med sceneinstruktion for Den Jyske Opera, senest i sæson 2006/2007 med forestillingen Jægerbruden. Tidligere har han været instruktør på bl.a. Baggårdsteatret, Den Fynske Opera, Det Danske Teater, Rialto Teatret, Svalegangen og Aalborg Teater.
I janaur 2007 blev han af Fyens Stiftstidende tildelt prisen som Årets Fynbo. I begrundelsen blev han blandt andet rost for sit engagement for at bevare skuespilskolen i Odense, da den i efteråret 2006 blev erklæret lukningstruet af flere kulturpolitikere i Folketinget.
Privat er Kasper Wilton gift med skuespilleren Jeanette Binderup-Schultz.