Katharina von Bora

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Katharina von Bora (29. januar 1499 i Lippendorf - 20. december 1552 i Thorgau) var en tysk nonne, der blev en af de tidligste protestanter. Hun var gift med reformatoren Martin Luther.

Katharina von Bora var datter af adelsmanden Hans von Bora og hustru Katharina, født Haupitz, der døde allerede i 1505. Faderen giftede sig kort efter igen, og Katharina blev sendt i kloster i Brehna (nær Halle), formentlig allerede i 1505. Hun blev i 1508 flyttet til klostret i Nimbschen (nær Grimma), hvor i forvejen hendes faster Magdalene von Bora var nonne og hendes moster Magarete von Haubitz var abedisse. Den 8. oktober 1515 aflagde hun nonneløftet. I klostret lærte hun at læse og skrive samt latin. Men Katharina blev efterhånden utilfreds med livet i klostret og fattede interesse for den lutherske reformbevægelse. Sammen med andre nonner i klostret lagde Katharina planer om at flygte, og gruppen bad hemmeligt Martin Luther om hjælp til deres forehavende. Luther efterkom deres bøn og sendte i påsken 1523 en vogn, som de med assistance fra Leonard Koppe, en rådsherre fra Thorgau, undslap i. Nonnerne blev bragt til Wittenberg, hvor Luther hjalp dem til giftermål. Katharina blev optaget i Cranach den ældre's hjem, men vægrede sig ved at gifte sig med andre end Luther selv. Dette skete den 27. juni 1525 efter en forlovelse på blot 14 dage. Parret bosatte sig i det gamle augustinerkloster i Wittenberg, som kurfyrsten af Sachsen stillede til rådighed. Her forvaltede Katharina landbruget, bedrev kvægavl og bryggeri, mens hun havde Luther og hans studenter og gæster på kost. Under pesten drev hun endvidere et hospice, hvor hun sammen med sine ansatte kvinder plejede de syge.

Katharina von Bora og Martin Luther fik 6 børn. I 1526 Johannes, i 1527 Elisabeth (død 1528), i 1529 Magdalena (død 1542), i 1531 Martin, i 1533 Paul og endelig i 1534 Margarethe. Kort efter Luthers død i 1546 flygtede Katharina under den schmalkadiske krig til Magdeburg. Hun forsøgte at vende tilbage, men måtte kort efter i 1547 flygte igen, denne gang til Braunschweig. Hun kunne dog vende hjem senere på året, men fandt sine bygninger og landbrug ødelagt. Med støtte fra et par fyrster indrettede hun sig beskedent, indtil hun i 1552 p.gr.a. pest og misvækst igen forlod Wittenberg. Denne gang flygtede hun til Thorgau, hvor hun imidlertid kom ud for en trafikulykke ved byporten. Hun døde kort efter af følgerne.