KBH
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
KBH er et magasin, der udgives månedligt, og som kan hentes gratis på 230 caféer, biografer, museer og kulturinstitutioner, eller man kan tegne abonnement via hjemmesiden.
Magasinet indeholder artikler om hovedstaden København, arkitektur og byens beboere samt en omtale af de aktiviteter, der finder sted rundt omkring i byen. Cirka halvdelen af magasinet er forbeholdt stof om Københavns byudvikling, mens resten omhandler design, byliv, kultur og byens historie.
Ansvarshavende chefredaktør er Anders Ojgaard
Magasinet blev stiftet af Anders Ojgaard og Kasper Foged Rasmussen og udkom første gang i juli 2005.