Klaus Pagh
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Klaus Pagh (født 29. juli 1935) er en dansk skuespiller.
Afsluttede skuespilleruddannelse på Odense Teater i 1962 og arbejdede på teatret indtil 1966, hvorefter han rejste til Aalborg Teater.
På de to teatre opnåede han flere forskellige roller, men blev nok i denne periode mere kendt som Danmarks svar på James Dean, ikke mindst på grund af sin ret store lighed med denne ved sin medvirken i datidens populære film.
Han har været direktør for ABC Teatret, Aveny Teatret og for Tivoli Revyen, hvor han har sat adskillige farcer op med bl.a. Dirch Passer, Jørgen Ryg og Preben Kaas i hovedrollerne, en periode af sit liv, der gjorde Pagh ret velhavende.
I 1980'erne bosatte han sig i London på grund af de lidt for indviklede danske skatteregler, men holdt kontakten vedlige med Danmark og dansk teaterliv.
Han vendte tilbage til hjemlandet efter at have været udlandsdansker i omtrent 10 år.
Han var i otte år gift med skuespillerinden Sonja Oppenhagen med hvem han har datteren Anna Oppenhagen Pagh, der ligesom sine forældre er gået skuespillervejen.
Blandt de film han har medvirket i kan nævnes:
- Den store gavtyv - 1956
- Ung leg - 1956
- Flintesønnerne - 1956
- Natlogi betalt - 1957
- Skovridergården - 1957
- Ung kærlighed - 1958
- Spion 503 - 1958
- Soldaterkammerater - 1958
- Mariannes bryllup - 1958
- Pigen i søgelyset - 1959
- Soldaterkammerater rykker ud - 1959
- Kvindelist og kærlighed - 1960
- Soldaterkammerater på vagt - 1960
- Soldaterkammerater på efterårsmanøvre - 1961
- Soldaterkammerater på sjov - 1962
- Jeg - en marki - 1967
- Cirkusrevyen (1967) - 1967
- Jeg - en kvinde 2 - 1968
- Der kom en soldat - 1969
- Amour - 1970
- Stille dage i Clichy - 1970
- Tre slags kærlighed - 1970
- Nu går den på Dagmar - 1972
- Mig og Mafiaen - 1973
- Solstik på badehotellet - 1973
- Sønnen fra Vingården - 1975
- Violer er blå - 1975
- Piger i trøjen 2 - 1976
- Blind makker - 1976
- Hjerter er trumf - 1976
- Riget II - 1997
- Stjerner uden hjerner - 1997
- En kærlighedshistorie - 2001