Kleiner Münsterländer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Kleiner Münsterländeren er en tysk jagthund i mellemstørelse. Udviklingen af Kleiner Münsterländer er skjult et sted midt i det 19. århundrede. Efter ændringerne i den tyske jagtlov, med det stigende antal jægere og jagtinteresserede og den systematiske pleje af vildtbestanden, begyndte opdrættet af nye, tyske stående jagthunde. Der er beretninger om, at langhårede ”vagtelhunde” (tyske spaniels) omkring 1870 var velkendte i Münsterland-området. Disse hunde havde en fast stand, havde fremragende sporsans og kunne tilmed apportere. I året 1906 tog den kendte hededigter Hermann Löns sig af sagen: Han satte en offentlig opfordring i bladet ”Unser Wachtelhund” og bad om at få meldinger om endnu eksisterende eksemplarer af den røde Hanoveranske Hedebracke. Imidlertid opdagede han og hans brødre i stedet en stående vagtelhund på gårdene, kaldet ”Heidewachtel”. Ud over brødrene Löns bestræbte også andre velkendte hundefolk, som f eks Baron von Bevervörde- Lohburg, sig for at skabe en rimelig bestand til avl også i andre områder. Hr Heitmann, en lærer fra Burgsteinfort, var den første, der opnåede succes med sin linieavl. Mange andre avlslinier af den såkaldte ”Dorsten type” dukkede op i Westfalen i de følgende år. Den 17. marts 1912 blev ”Verband für Kleine Münsterländer Vorstehhunde” endelig grundlagt. Klubben udtrykte dengang sit formål således: ”Klubben har til formål at fremme racerenhed og seriøst opfræt af den langhårede, lille, stående jagthund, som er blevet opdrættet i Münsterland gennem årtier.” Manglen på fastlagte karakteristika for racen på den tid hæmmede både avlsarbejdet og klubbens virke, men fra 1921 fulgte opdrætterne omsider den racestandard, der var opstillet af dr. Friedrich Jungklaus. Der er dog intet endegyldigt bevis for oprindelsen af den tids hunde.
[redigér] Ekstern henvisning
Internationale Gemeinschaft der Kleinen Münsterländer-Freunde e.V.(IGKlM-Freunde e. V.)