Klippekort

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et klippekort er oprindeligt et adgangskort hvor der blev klippet et stykke af hver gang det blev brugt. Ideen er at man på forhånd betaler for et antal adgange eller serviceringer og derefter blot bruger kortet uden at skulle tænke på at have penge med. Normalt opnår man en mængderabat ved at købe på klippekort.

Herhjemme bruges systemet mest til rejser med bus og tog, men også visse biografer, svømmehaller m.v. har systemer hvor der klippes eller stemples for hvert besøg. Som kuriosum kan nævnes at enkelte frisører også har klippekort til standardfrisurer.

[redigér] Opbygning

Bus- og togbilletten er oftest opbygget så et hak i den ene side klippes af hver gang kortet stikkes i klippeautomaten, og samtidigt stemples kortet ud for det afklippede med dato, tid og takstzone og evt. andre oplysninger. I hovedstadsområdet er det automatens kode. En primitiv stregkode på bagsiden fortæller klippeautomaten om det er et klippekort der stikkes i. I områder med begrænset gyldighed på klippekort angiver stregkoden ofte hvilken takstsats (generation) kortet har. Klippeautomaten kan ud fra dette afvise udløbne kort.

Der har gennem tiden været flere sager om forfalskning af denne type klippekort, og der er visse steder særdeles komplicerede tryk og koder på der skal afsløre forfalskninger. Der er dog stadig et stykke vej før sikkerheden minder om den for pengesedler.

I kampen mod forfalskning brød HUR, i foråret 2006, med et princip om at gamle klippekort kunne bruges efter taksstigninger. Alle gamle klippekort kunne indtil 1. juni 2006 byttes til nye (se billede), hvorefter kun de nye klippekort kunne bruges.

[redigér] Kørekort

Overført er ordet kommet i brug i forbindelse med kørekort, hvor visse forseelser i færdslen kan give et klip i kørekortet. Ved tre klip mister man kortet. Der klippes dog ikke fysisk i kortet, men der registreres på kørekortnummeret at der er et antal klip allerede. Dette får betjenten så oplyst når der søges på nummeret.