Lægeløftet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lægeløftet eller den hippokratiske ed er den ed, som nyuddannede læger aflægger. Den antages oprindeligt at være forfattet af Hippokrates – en af lægevidenskabens grundlæggere – eller en af hans disciple i det 4. århundrede f.Kr..

Eden benyttes i mange lande i forskellige varianter. Den nugældende danske udgave fra 1815 lyder således:

Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.

Lægeløftet stiller således både etiske og faglige krav til lægen.

I Danmark har lægeløftet aldrig haft nogen juridisk betydning, kun moralsk. Dog er læger i kraft af lægeloven pålagt visse pligter, der afspejler indholdet i lægeløftet.

Aflæggelse af lægeløftet en forudsætning for at opnå autorisation som læge i Danmark. Aflæggelsen sker typisk på universitetet ved dimmisionshøjtideligheden ved afslutningen af uddannelsen til cand.med.