Lændetatovering
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lændetatovering er en betegnelse for en tatovering på især lænden. Denne type tatoveringer blev i slutningen af 1990'erne populær - især blandt yngre kvinder. Grunden hertil kan være, at huden ved lænden er stor og lige, hvorfor den er velegnet til større tatoveringer, desuden strækkes huden ved lænden mindre ved vægtændringer i forhold til andre steder på kroppen. Slutteligt kan lænden let dækkes til, hvis man skal fremstå tatoveringsfri.
Som følge af tatoveringens placering har denne type fået flere nedladende øgenavne gennem årene, som eksempelvis røvgevir og amagerstempel.
![]() |
Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |