Lars Grenaa
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lars Grenaa er Arbejderpartiet Kommunisternes spidskandidat til Københavns Borgerrepræsentation, søn af APK's formand Dorte Grenaa og medlem af partiets ungdomsorganisation DKU. Han blev sammen med Rune Eltard-Sørensen i 2003 idømt fængsel og bødestraf for malingangrebet på Christiansborg.
Grenaa blev i 2006 valgt til hovedbestyrelsen i fagforeningen BUPL som repræsentant for Pædagogstuderendes Landssammenslutning, hvor han sidder i forretningsudvalget og har en lønnet stilling som faglig sekretær. Han har p.t. orlov fra sin uddannelse til pædagog.
Til en artikel i Jyllands-Postens internetudgave 30. september 2006 gav Lars Grenaa udtryk for, at han fortsat fandt overgrebet mod statsministeren berettiget:
Jeg fortryder ikke, at jeg smed maling på statsministeren, og ville gøre det igen, hvis den samme situation opstod. |
[redigér] Eksterne henvisninger
- Omstridt nøgleperson i masseprotest, artikel i Internetavisen Jyllands-Posten 30. september 2006
- Vi må gå til modstand mod magten, interview med Lars Grenaa på DKU's hjemmeside 10. oktober 2005