Lars Liebst
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lars Liebst (født 23. november 1956 i Odense) er administrerende direktør for Tivoli og formand for Kunstrådet.
[redigér] Biografi
Lars Liebst blev født i Odense i 1956 og voksede op i Svendborg. Inden han var fyldt 18 år, havde han sit eget firma, musikbureauet "Kulsækken", og var med til at arrangere koncerter med blandt andet Gasolin, Alrune Rod, Midnight Sun, Secret Oyster, Gnags og Sebastian. Efter sin studentereksamen fra Svendborg Statsgymnasium i 1976 drog han til New York, hvor han tog en uddannelse som lysdesigner og stagemanager ved Studio and Forum of Stage Design. Senere blev han afdelingsleder ved Statens Teaterskole og var i 1982 med til at stifte Grønnegårds Teatret.
I 1996 blev Lars Liebst administrerende direktør for Tivoli. I sin tid som Tivoli-direktør har han etableret flere store, spektakulære forlystelser og præsenterede i november 2006 planerne om et nyt hotel- og boligbyggeri, der skal opføres ved Tivoli og er tegnet af den verdensberømte britiske arkitekt Norman Foster.
Kulturminister Brian Mikkelsen udnævnte ham til formand for Kunstrådet, da dette blev etableret 1. juli 2003.
Lars Liebst er gift med koreografen og danseren Anette Abildgaard. I 2000 blev han ridder af Dannebrogordenen.
Artiklen om Lars Liebst kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |