Leonora Christina Ulfeldt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Leonora Christina Ulfeldt (8. juli 1621 – 16. marts 1698), datter af Christian 4. og Kirsten Munk. Grevinde til Slesvig og Holsten Gift som 15-årig (9. oktober 1636) med rigsgreve og rigshofmester Corfitz Ulfeldt.
Blev til sit 6. år opdraget hos mormoderen Ellen Marsvin derefter hovedsagelig på Frederiksborg, trolovet med Corfitz Ulfeldt i 9-års alderen. Hun havde sine kunstneriske anlæg for maling, tegning, musik og skriftlig udtryksform i arv fra faderen; bosat på Elmelunde (eller Stegehus, som Corfitz Ulfeldt da havde i forlening) på Møn 1636 til 1637.
Som statholder i København boede Corfitz Ulfeldt i sin gård i Løvstræde hvor Gråbrødretorv er i dag. På rejse med Ulfeldt til Holland og Frankrig 1646-47.
Efter Christian 4.’s død brød modsætningsforholdet til Frederik 3. og dronning Sophie Amalie ud i lys lue, og Leonora flygtede med Corfitz Ulfeldt til Sverige 1651 og opholdt sig i Stockholm 1652-54.
Flyttede siden til slottet Barth i Pommern (1655-57). Leonora Christina rejste i 1656 til Danmark for at søge udsoning med Frederik 3. men blev standset i Korsør og udvist.
Derpå fulgte hun med Corfitz Ulfeldt, da han sluttede sig til svenskerne og med dem rykkede ind i Danmark 1657. Hun måtte overtage Ulfeldts forsvar, da han for en svensk kommissionsdomstol anklagedes for forræderi 1659 og var for syg til selv at forsvare sig. Begge blev arresteret af Frederik 3. i København i 1660 og efterfølgende fængslet i 17 måneder på Hammershus, hvorfra de på dramatisk vis forsøgte at flygte. Endeligt løsladt i 1661 mod at give afkald på fordringer (Ulfeldt var en af kongens store långivere) og størsteparten af deres ejendomme. Flyttede til Ellensborg (nu Holckenhavn) på Fyn og fulgte med Corfitz Ulfeldt på kurrejse til Nederlandene 1662, derfra rejste hun til London 1663 for at inddrive et gammelt tilgodehavende hos kong Karl 2.
Frederik 3. forlangte hende udleveret som Ulfeldts medskyldige i højforræderi, hvorfor hun blev arresteret og sendt til København, hvor hun blev indsat i Blåtårn på Københavns Slot. Hun nægtede kendskab til Corfitz Ulfeldts forræderiske handlinger, men blev holdt fængslet i Blåtårn i godt 21 år. Det var her hun i 1673-74 påbegyndte sit Jammersminde, fortsat og bearbejdet senere, som en skildring af fængselslivet stilet til hendes børn.
Da dronning Sophie Amalie var død, blev Leonora Christina løsladt 1685, og efter en kort tid at have haft ophold i Husum ved København flyttede hun til Birgittinerordenens kloster i Maribo, der ganske vist var blevet nedlagt af Christian 4. i 1621 og derfor var noget forfaldent.
Leonora Christina Ulfeldt blev begravet i klosterkirken, den nuværende Maribo Domkirke.
