Leslie Nielsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Leslie Nielsen (født 11. februar 1926 i Regina, Saskatchewan, Canada) er en canadisk skuespiller. Hans efternavn skyldes en dansk farfar. Han har siden sin debut i 1950 medvirket i over 70 film samt omtrent dobbelt så mange tv-produktioner.
I mange år spillede han primært biroller som læge, advokat eller politimand, men vendepunktet kom i 1980, da han fik en betydelig rolle i Højt at flyve, den succesfulde parodi på Airport-katastrofefilmene fra 1970'erne. Her afslørede den høje mand med pokeransigtet flair for farcen. Det bragte ham videre til tilsvarende parodier i form af serien om den dels tossede, dels fremragende kommissær Frank Drebin, der startede med Høj pistolføring i 1988.
Denne skuespillerbiografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |