Luminescens
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Luminescens, også kaldet koldt lys, er en fællesbetegnelse for en række fysiske fænomener hvor lys udsendes ved andre mekanismer end varmestråling. I daglig tale kaldes den luminescerende genstand ofte selvlysende.
Mekanismen bag luminescens er ofte komplicerede kvantemekaniske virkninger på atomar skala.
I det følgende skal nogle få eksempler på luminescens kort beskrives.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Fosforescens
Fosforescens karakteriseres ved at materialet er i stand til at udsende lys et stykke tid efter at det selv er blevet belyst. Fosforescerende stoffer med meget lang forsinkelse mellem absorption og reemission af lys kendes fra selvlysende ure.
[redigér] Fluorescens
Fluorescens er når et materiale der belyses af lys ved én frekvens, genudsender energien som lys ved en anden (lavere) frekvens. Ofte er det absorberede lys ultraviolet, mens det udsendte lys er i den synlige område. Fænomenet kendes fx når visse hvide tekstiler lyser op i UV-belysning som anvendes på diskoteker. Fluorescens er også hemmeligheden bag optisk hvidt.
"Lysstoffet" der findes på indersiden af lysstofrør (og energisparepærer) er også fluorescerende således at det ultraviolette lys der dannes inde i røret, kan omdannes til synligt lys fra lampen.
[redigér] Triboluminescens
Visse materialer er afgiver et lysskær når de gnides eller rives itu, og dette kaldes triboluminescens ("trække-luminescens"). Fænoment kendes fra limen i mange typer selvlukkende konvolutter: Når de to sammenlimede papirflader trækkes fra hinanden, lyser limen op.
[redigér] Bioluminescens
Bioluminescens er luminescens i levende organismer. Eksempelvis er der mange fisk og insekter (blandt andet ildfluer) der er selvlysende i mørke og på den måde forbedrer deres overlevelseschancer.
[redigér] Sonoluminescens
- Se også særskilt artikel sonoluminescens
Luminescens i forbindelse med lyd.