Mikkel Blavnsfeldt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mikkel Blavnsfeldt (født 3. januar 1980) er en tidligere dansk professionel fodboldspiller, hvor hans primære position på banen var som central forsvarsspiller. Hans sidste kontrakt var hos 1. divisionsklubben Boldklubben Fremad Amager i perioden fra august til december 2006, hvor han trænede på deltid grundet sine sideløbende studier. Han studerer økonomi ved Københavns Universitet. I starten af december 2006 valgte han at fortsætte sine studier i et halvt år i Barcelona, Spanien, og stoppede dermed øjeblikkeligt fodboldkarrieren. Hans barndomsklub var Fremad Amager, men har sidenhen været i klubben af to omgange. Han debuterede som senior for klubben d. 17. marts 2002 mod Næstved Boldklub. Han opnåede at spille 7 kampe for U-16 landsholdet.
[redigér] Spillerkarriere
- 198?-19??: Boldklubben Fremad Amager
- 199?-xxxx: Kjøbenhavns Boldklub
- xxxx-200?: FC København
- 2002-2004: Boldklubben Fremad Amager, 82 kampe og 10 mål, 2. division og 1. division
- 2005-2005: Odense Boldklub, 6 kampe og 1 mål, Superligaen
- 2006-2006: Boldklubben Fremad Amager, 29 kampe og 0 mål, 1. division