Morten Piil
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Morten Piil (født 1. marts 1943) er en dansk filmkritiker. Han har i mange år skrevet filmanmeldelser i Information. Piil har skrevet de tre mammutværker om dansk film Danske filmskuespillere: 525 portrætter, Gyldendals filmguide: danske film fra A-Z med anmeldelser af alle danske film siden 1930, samt opslagsbogen "Danske filminstruktører" med grundige tekster om 120 instruktørnavne fra perioden 1930-2005.
I 2003 udgav han bogen Film på hjernen: 40 års bedste biografoplevelser med udvalg af over 40 års anmeldelser. Og samme år udsendte han en "Filmquiz"-bog sammen med Christian Monggaard.
I 2002 modtog han en æresbodil for sit "mangeårige bidrag til dansk filmlitteratur".