Musik fra middelalderen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Musik fra middelalderen er musik fra perioden mellem ca. år 500 og 1400. Musikken er i stort omfang anonym og domineres i størstedelen af perioden af kirkelig musik, specielt den gregorianske sang. Vi skal op i 1300-tallet, før det bliver rigtigt almindeligt, at der er komponistnavn på musikken. Nogenlunde samtidig vinder flerstemmig musik frem. Her spiller Ars nova en markant rolle.

[redigér] Den gregorianske sang

Man ved ikke meget om, hvordan musikken lød i den tidlige middelalder før opfindelsen af nodeskriften. Stort set det eneste overleverede musikalske repertoire fra før 800 er den liturgiske musik fra den romersk-katolske kirke, kaldet den gregorianske sang, opkaldt efter pave Gregor den Store (død 602), der havde grundlagt en sangerskole, Schola cantorum, i Rom. De ældste gregorianske melodier er blevet til i den tidlige middelalder, efter Romerrigets fald omkring år 476. I den tidlige middelalder noterede man musikken med neumer, som blot angav om melodien skulle stige eller falde. Den gregorianske sang var enstemmig, uden harmonier og akkompagnement af instrumenter. Den blev sunget af munkekor ved klostrenes tidebønner og ved gudstjenester.

[redigér] Nodesystemet opfindes

Munken Guido af Arezzo (ca. 980 – 1050) betragtes som grundlæggeren af nodesystemet med vandrette linjer, der gjorde det muligt præcist at angive tonen. Dermed var vejen banet for kompositionsmusikken. Omkring samme tidspunkt begynder man at synge flerstemmigt, først som parallelsang, senere som mere komplekse flerstemmige kompositioner (polyfoni). Tonaliteten i middelalderen er bestemt af kirketonearterne, der adskiller sig fra det tonesystem, vi kender i dag, ved at have fire grundtonearter udover de to der bruges stadigvæk som dur (ionisk) og ren mol (æolisk): Dorisk, frygisk, lydisk og mixolydisk.

[redigér] Folkeviser

Foruden den kirkelige musik findes der i middelalderen en levende ikke-kirkelig (verdslig) musikkultur, for eksempel folkeviser og troubadoursang. Blandt de danske folkeviser kendes bl.a. Dronning Dagmars vise.

[redigér] Ars nova

I den sene middelalder blomstrer den verdslige musik med den såkaldte Ars nova (ny kunst), der opstår i 1300-tallets Frankrig. Ars Nova er bl.a. banebrydende ved, at man begynder at notere rytme i nodesystemet (mensuralnotation), og nye genrer som balladen udvikles.