Niels Rosenkrantz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dansk statsmand. Født 9. september 1757 i Øjestad. Død 6. januar 1824 i København. Begravet på Rye Kirkegård. Søn af Otto Christian Rosenkrantz og Karen Johanne Rønning.

Gift 1791 i Sankt Petersborg med Vavara Alexandrovna fyrstinde Vjazunskaja (1774-1849).

Efter nogle år ved militæret begyndte Niels Rosenkrantz at tjene som diplomat. 1783 legationssekretær i Haag. 1784 legationssekretær i Sankt Petersborg. 1787 ministerresident i Warszawa. 1789 kammerherre og charge d'affaires ved det russiske hof. 1795 gesandt ved det preussiske hof i Berlin. 1800 gesandt ved det russiske hof. Samme år Ridder af Dannebrog. Modtog 1801 ordre fra zaren om øjeblikkeligt at forlade Rusland. 1802-04 på ny ved det russiske hof. 1808 sendebud til kejser Napoleon. 1809 befuldmægtiget ved fredsunderhandlingen med Sverige. 1810 påny sendebud til kejser Napoleon. Samme år udnævnt til gehejmestatsminster og chef for udenlandske deputationer (udenrigsminister). 1811 [[elefantordenen|Ridder af Elefanten].

Niels Rosenkrantz havde fra sine forældre ikke udsigt til arv. Han skulle dog blive en ret velstående godsejer, idet hans fjerne slægtning statsminister Frederik Christian Rosenkrantz indsatte ham som sin universalarving. Hermed kom han til gårdene Ryegaard, Egholm, Krabbesholm og Trudsholm i Nordsjælland, samt Barritskov i Østjylland. Egholm og Krabbesholm solgtes og erstattedes af et pengefideikommis. De øvrige gårde blev i henhold til Frederik Christian Rosenkrantz' testamentariske bestemmelser samlet i stamhuset Rosenkrantz.