Niels Sigfred Nebelong
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nebelong, Niels Sigfred, 1806-71, Arkitekt, ældre Broder til ovennævnte J. H. N. (d. 1871), blev født i Kjøbenhavn 14. Okt. 1806; ogsaa han var Elev af Hetsch og gjennemgik Kunstakademiet, hvor han 1833 vandt den lille og 1837 den store Guldmedaille, den sidste for Opgaven «en Børs»; 1835 vandt han Æresmedaillen i Arkitekturen. Efter i flere Aar at have virket som Lærer ved Akademiet rejste han 1839 til Udlandet paa Akademiets Rejsestipendium, blev over 3 Aar borte og besøgte Paris, hvor han studerede under Labrouche, Nord- og Mellemitalien, Sicilien og Grækenland. 1843-45 restavrerede han Ribe Domkirke, en Opgave, som dog ikke laa for hans Evner; i Kolding indrettede han Stutteribygningerne og opførte en Bygning for den lærde Skole. 1846 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, 1855 blev han Medlem af Akademiet paa «et Theater til 1600 Tilskuere», 1863 blev han konstitueret og Aaret efter fast ansat som Stadsbygmester i Kjøbenhavn. 1864 fik han Titel af Justitsraad. I Kjøbenhavn og Omegn byggede han en Mængde Privatbygninger, f. Ex. Brygger Jacobsens Villa i Valby, Gyldenstjerne Sehesteds Landsted i Vedbæk, Justitsraad Friis' Villa i Frederiksberg Allé, Drewsens Bolig paa Strandmøllen, Raadmand Bülows Villa i Ewaldsgade osv. Af Herregaarde kan nævnes: Svanholm, Dallund, Holsteinborg, Ravnholt og Tranekjær Slot; han har bygget Fyrtaarne paa Skagen, Sild, Sejerø, Hjelm, Samsø og Refsnæs, Toldbygninger i Odense, Bogense og Holbæk, Ting- og Arresthuse i Kjøbenhavns Amt, Odense, Holsted og Viborg; han har restavreret en Mængde Kirker, bygget Kommuneskoler, Arbejderboliger, Slagelse Kloster osv., kort sagt udfoldet en overordentlig omfattende Virksomhed. Til hans betydeligste Arbejder høre Vridsløselille Forbedringshus, 1856-59, og Straffeanstalten paa Christianshavn, 1861-66. Ombygningen af det kongl. Theater, 1855, var for saa vidt mislykket, som han ikke fik Lov til at fuldføre sin Tanke, men maatte lade Bygningen henstaa ufærdig. Medens han i Fængselsbygningerne fandt Opgaver, som han med sin praktiske og sunde Sans og sine solide tekniske Kundskaber fuldt ud evnede at løse, fik han i Gjenopførelsen af Viborg Domkirke, begyndt 1863-64, først fuldført efter hans Død, en Opgave, som stillede større kunstneriske og arkæologiske Fordringer, end han med sin Uddannelse var i Besiddelse af; man maa fuldt anerkjende den Respekt og Alvor, hvormed han tog fat paa Opgaven, hans Livs Hovedværk, og det er ikke hans Skyld, at Resultatet ikke er blevet saa fuldkomment, som det kunde være. Skylden er Tidens, som endnu ikke var naaet til det Syn paa Restavrationer af Fortidens monumentale Mindesmærker, som det blev en senere Periodes Lod at kunne gjennemføre.
N. var første Gang gift med Anna Marie Christine f. Eriksen, Datter af Skibsfører E., men hun døde efter et Aars Ægteskab 1832; anden Gang (1843) med Constance f. Horn (f. 1825), Datter af Kancelliraad, Birkedommer Carl Tobias H. (f. 1790 d. 1863) og Sophie Caroline f. Wilhjelm (f. 1801 d. 1851). Han døde i Kjøbenhavn 9. Okt. 1871.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |
