Nitrocellulose
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nitrocellulose (eller Skydebomuld, nitrovat, springvat, springbomuld) I 1846 blev nitrocellulose opdaget, ved et uheld. Den tysk-svejtsiske kemiker, Christian Friedrich Schönbein, spildte noget koncentreret salpetersyre (HNO3) på bordet, han skyndte sig at tørre det op med en klud, som var lavet af cellulose, hvorefter han hængte den til tørre over sit brændekomfur, i det samme kluden var tør antændte den og eksploderede. Denne metode blev videreudviklet ved at blande en del Salpetersyre og en del svovlsyre (H2SO4), lade noget bomuldsvat opsuge syreblandingen og lade den ”trække” i 2 minutter, skylle vattet fri for syre og lade det tørre, ved temperaturer under 100°C. Nitrocellulose, eller skydebomuld, er et meget godt alternativ til sort krudt, da det udvikler 2 gange så meget gastryk som en tilsvarende mængde sort krudt, og den udviklede røg er meget svag.
En god opskrift på nitrocellulose er; 200ml salpetersyre, 100ml svovlsyre og 18g bomuldsvat. Salpetersyre og svovlsyre blandes i et bægerglas, som er i isvand, syreblandingen afkøles til 0-10°C, bomuldsvattet puttes i syren så alt vattet er væddet, vattet nitreres (trækker) i mindst en time, hvorefter det skylles fri for syre, grundigt, ind til skyllevandet er neutralt (pH på 7) og tørres. Denne opskrift er den samme opskrift som kemishow bruger.
 |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |
