Nocebo-effekten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

[redigér] Nocebo

Nocebo-effekten. Angst er en væsentlig faktor i livet, som kan gøre os syge. For eksempel kan selve angsten for at blive syg, paradoksalt nok, være den faktor som gør, at vi faktisk bliver syg. Ligeledes med angsten for alle de farer, som vi får at vide lurer lige om hjørnet. Sådanne "trusler" påvirker også børn. For nylig kunne man således læse en udtalelse fra en overlæge fra Glostrup Sygehus, om at antallet af børn med utrygheds- og angstsymptomer er stigende, og at nogle ligefrem kommer ud i psykoseagtige kriser. Fordi de udsættes for mange voldsomme informationer om verdens trusler. Men hvad er det, denne angst gør ved os?

De fleste kender placebo-effekten, som er den virkning der opnås, hvis vi får kalktabletter mod hovedpine, og de så virker, fordi vi tror på dem. Troen kan som bekendt flytte bjerge. Placebo kommer fra latin, og betyder "jeg vil behage".

Placebos mørke søster. Men placebos mørke søster, nocebo-effekten, er derimod ikke ret kendt. Nocebo betyder "jeg vil skade". Hvis vi får at vide, at noget kan gør os syge, og vi tror på det, kan vi rent faktisk blive syge af det. Det kaldes nocebo-effekten, der har været kendt i snart 40 år. Begrebet blev introduceret i 1961 af Walter P. Kennedy i tidsskriftet Medical World (Medical World, September 1961. Walter P. Kennedy: "The Nocebo Reaction").

Fra hverdagen kender vi sådan set godt nocebo. Vi møder friske og veloplagte på arbejde. Måske lidt blege i ansigtet, men det har ingen betydning. En kollega bemærker denne bleghed: "Du er vel ikke syg?" siger han medfølende, hvilket vi forklarer at vi bestemt ikke er. Senere kommer chefen forbi. Han bemærker velment, at der er så megen influenza i luften, så hvis vi har det skidt, skal vi bare tage hjem. Hen under frokost, kommer endnu en kollega og siger, at han synes vi ser blege og svedende ud, om vi da har det godt? Nu begynder vi selv at komme i tvivl om eget velbefindende, og synes pludselig også at vi har det skidt. En halv time efter tager vi hjem med en følelse af ubehag og dårligt velbefindende.

Sundhedskampagner der gør skade. I større målestok, kan nocebo-effekten have stor betydning for os, f.eks. i forbindelse med de mange sundhedskampagner, som vi har set de senere år. Udgangspunktet for disse er oftest, at der er et eller andet vi skal passe på eller undgå, for ikke at blive syge. Hvis vi ryger, får vi lungekræft, spiser vi for fedt, går det galt med kolesteroltallet, hvis vi er dovne og ikke motionerer, kan vi risikere hjerte-karsygdomme. Ligeledes kan det gå galt, hvis vi drikker for meget alkohol.

Fælles for disse kampagners advarsler er, at vi kan dø af det, hvis det går rigtigt galt.

Sundhedskampagnerne tager paradoksalt nok ikke udgangspunkt i selve sundhedsadfærden, men tager afsæt i sygdom og død. "Hvis ikke…så…". Det er forebyggelse i traditionel forstand.

Set i lyset af nocebo-effekten, er denne form for forebyggelse betænkelig. Man kan nemlig spørge sig selv, om den megen snak om de sygdomme der kan ramme os, hvis…, kan være medvirkende årsag til, at vi så rent faktisk også bliver syge af det.

Stress nedbryder immunforsvaret. Disse trusler - hvor velmenende de ellers kan være - kan betyde, at vi efterhånden stresser, hver gang vi synder. Tobakken er et godt eksempel. Vi bliver bombarderet med dens skadelige virkninger, blandt andet belæres vi om, at 'Rygning er årsag til kræft', hver gang vi griber efter cigaretpakken.

Når vi stresser, nedbrydes immunforsvaret, og bliver det svækket, er vi også mere modtagelig for sygdomme.

Så, selv om tobak er nok så skadeligt, så kan truslerne om sygdom og død, medvirke til, at rygningen bliver endnu mere skadelig.

I 1989 var der en debat i det norske Tidsskrift for Den norske lægeforening (Tidsskrift for Den norske Lægegerning, 10. marts 1989. Artiklen "Nocebo - placebos motpol") af Birger Kaada, Sentralsjukeuset i Rogaland, hvor blandt andre læge Birger Kaada skrev: "Det modsatte fænomen (af placebo), er negativ forventning, tvivlen på at blive rask, har fået betegnelsen nocebo. Dette er en psykisk sygdomsfremmende faktor som ikke er tilstrækkelig påagtet i den daglige medicin. I sin yderste konsekvens kan nocebo i visse tilfælde medføre døden... Der findes i sædvanlig praksis en lang række eksempler på sygelige tilstande og symptomer, som frembringes eller forstærkes gennem negative forventninger, som smerte, træthed, hovedpine, kvalme, opkastning, forhøjet blodtryk."

Nocebo er også voodoo. Han skriver videre: "Det ekstreme eksempel på nocebo, er psykisk betinget død hos dyr og mennesker, som det ses ved "voodoo-døden" hos primitive folkeslag, hvor døden indtræder af frygt for at dødsdommen skulle blive eksekveret".

Der er således al mulig grund til at vende retningen på sundhedsadfærden. Fremfor at true med sygdom og død, bør man appellere til de potentialer og muligheder, der ligger i en rigtig sundhedsadfærd. Hvis vi ikke ryger, forbedres smagssanserne og vi kan løbe op på 4. sal (næsten) uden at puste. Grøntsager og frugt smager godt, og pynter på et godt måltid. Gå eller løb en tur i skoven og oplev naturen og fuglesangen.

Udover, at selve handlingerne kan være sundhedsfremmende, er det jo ingen skade til, hvis vi samtidig indgydes en tro herpå, og dermed drager nytte af den placebo-effekt.

"Den eneste måde at bevare sundheden på er at spise, hvad du ikke ønsker, drikke hvad du ikke kan lide, og gøre hvad du ikke må", sagt af Mark Twain.

[redigér] Anvendt nocebo-effekt

Under 2. verdenskrig viste japanske fangevogtere en skarp kniv til allierede krigsfanger. De sagde, at de ville skære pulsåren over på dem, gav dem bind for øjnene og dryppede varmt vand på fangens håndled, samtidig med at de førte bagsiden af kniven henover håndledet. Fangerne, der vidste at man kunne dø af blodtab, gik i klinisk chok og døde.