Novelleanalyse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Novelle.   (Diskutér forslaget)

En novelle kan defineres som en kort, fiktiv fortælling i prosaform. Da den forholdsvis realistiske romanform blev populær, udviklede nogle forfattere novellen som en miniature. Nogle af de bedste eksempler på tidlige noveller finder man hos E.T.A. Hoffmann og Edgar Allan Poe. Novelleformen har sin oprindelse i den anekdotiske prosafortælling, dvs. en hastigt skitseret situation, der straks bringes til sin kulmination. Det er træk, som forbinder novellen med mange typer af mundtlig fortælling.

I novellen er der som regel kun plads til én hovedhandling, som tager udspring i en væsentlig konfliktsituation. Man siger, at novellens handling typisk er "enstrenget". Forløbet er oftest kronologisk (fremadskridende i tid) uden detaljerede og længere tilbageblik i hovedpersonens fortid, og der er sædvanligvis kun få personer og miljøer i en novelle. Ofte har novellen en overraskende, men ikke ulogisk slutning. På grund af den korte form, er de bedste noveller oftere end romaner afhængige af litterære elemeter som personskildring, handling, tema, sprog og baggrundsviden.

Seks grundspørgsmål til Novellen/Romanen(analysering):

1: Hvad er det for en tekste du skal analysere? Fokuspunkter: Genre- og stilartsbestemmelse!

2: Hvem har skrevet teksten? Fokuspunkter: Forfatteren!

3: Hvad fortælles der om i teksten? Fokuspunkter: Personerne, temaer, miljøer og fortælleren holdninger!

4: Hvordan fortælles teksten? Fokuspunkter: Fortæller-tekniske og sproglige virkemidler!

5: Hvad er din vurdering af teksten? Fokuspunkter: Din egen personlige meningen og oplevelse af teksten!

6: Med hvilke perspektiver kan teksten læses? Fokuspunkter: Særlige sammenhæng mellem teksten fiktive univers og den faktiske virkelighed, med det formål at forøge forståelsen for både det fiktive værk, du har indlevet dig i, og den faktiske verden du leve i!

- Svarene på disse spørgsmål udgør tilsammen tekstanalysens forløb, som vi kan beskrive på denne måde: ”Først bevæger vi os ind i teksten, så bevæger vi os med teksten, og så bevæger vi os ud af teksten.”

Fordybelse af grundspørgsmålene 1-6:

1: Hvilken tekst?: Under dette punkt skal du præsentere den konkrete tekst, du har valgt at analysere. Du skal præcisere, hvilken slags tekst det er.

1,1) Tekstens titel og udgivelses-år. 1,2) Genre. -overgenre: - Fiktionsprosa, lyrik, sagprosa, faktion(*)…?

-fiktionsprosagenre: - epik eller drama…?

-episk hovedgenre: - roman, novelle, kortprosa, eventyr, fabel, sagn, myte…?

-episk undergenre på 1. niveau: -dvs. romangenre eller novellegenre. Fx en dannelses-roman, historisk roman, kollektiv roman, psykologisk roman, udviklingsroman eller Nouveau-roman…?

(*): Faktion: En betegnelse for tekster, der blander fiktion og non-fiktion. Faktionstekster kan svinge enten til den opdigtede side eller den virkelighedsbeskrivende side, men det er et særligt kendetegn, at de ikke kan siges at tilhøre fiktionen, fordi de indeholder et væsentligt element af ”virkeligt stof” og heller ikke non-fiktion, fordi, sagprosaen, fordi det delvist er opbygget på opdigtet stof. Fx kan de fleste reklamer siges at være fationstekster, også forskellige former for reality-tv, som Big Brother, Robinson og lignende kan tilhøre denne ”blandings-genre”.

2: Forfatter-portræt:

Nogle biografiske data om hans liv, om hans vigtigste udgivelser, evt. lidt om hvad han typisk skriver om eller hvad der karakteriserer hans måde at skrive på. Det kan være rart at se et billede af ham, så kommer man ”tættere” på ham! Det kan også hjælpe, når man skal vurdere ham og beskrive ham og hans værk/-er.

3: Hvad fortælles der om i teksten:

Enhver fortælling handler om nogle særlige karakter( mennesker, dyr, væsener), der befinder sig i særlige konflikt-situationer. Analysens tredje grundspørgsmål går derfor ud på at finde noget om: - fortællingens særlige mennesker. - de særlige konflikt-situationer.

3,1) Giv som indlæg i dette punkt et lille resumé af fortællingen.

!Husk: Referatet fylder ¼ af teksten i sig selv.

           Resumé fylder som bag på en bog.

3,2) Foretag også et persongalleri, altså beskrivelse af rollehaverne og hovedpersonerne.

3,3) Det fysiske miljø, hvor fortællingen forgår, og hovedpersonerne bor. Også gerne naturen, årstiden. Hvilke omgivelser personerne befinder sig i. Hvor der larmer? Hvor der er mørkt og koldt? Eller hvor der er mange glade mennesker og solen skinner? Omgivelserne skal ”omdateres” til personerne personlighed og følsesmæssige tilstand.

3,4) Tidsperiode. Tiden, personerne lever har ofte stor betydning for hvordan personerne handler, taler og føler. Kik efter særlige træk, som kan afsløre tiden, som fortællingen foregår i: -særlige ord og vendinger, der hører en særlig tid til. -autentiske(=virkelige) personer, der optræder i teksten. -tøjmode, boligens udseende og indretning, priser på varer og lignende der antyder, hvilket årti fortællingen forgår i.

3,6) Personkarakteristik og fortolkning af fortællingens person/-er. (Alder, udseende, påklædning mm., følelser, karakter-egenskaber, livsværdier mm.)

3,7) Ydrepersonkarakteristik(”Fortæl mig hvordan personen ser ud, og jeg skal fortælle dig, hvordan han er!” –red.):

a) Alder b) Køn c) Udseende (ansigt og krop) d) Påklædning e) Erhverv f) Økonomisk Situation g) Familiær rolle( hustru, mand, mor…?)

Disse ydre tegn, kan sige noget om personens personlighed, livsværdier, karakteregenskaber mm..

3,8) Indrepersonkarakteristik, kan sige noget om de mere eller mindre usynlige forhold, der kan sige noget om personens personlighed. Står der fx noget i novellen/romanen om:

a) Persons fortid b) Personen opførelse/adfærd c) Personens følelser/holdninger d) Personen livsværdier

!NOTABENE: Personen udvikler sig ofte i løbet af historiens forløb Personen behøver altså ikke nødvendigvis at være den samme fra start til slutning. I mange tilfælde bør man også se på personens sociale arv.

3,9) Personens relationer: Er der noget som personen holder af, har et specielt forhold til eller ”forbindelse” til? Fx: - Hovedpersonens egenrelation: hans forhold til sig selv og hans livssituation. - Hovedpersonens primære relationer: Hans forhold til andre personer(kæreste, fader, eller andet familiemedlem, kat, kæledyr…? - Hovedpersonens sekundære relationer: Hans forhold til mennesker han kender knapt så godt, altså fremmed relation. - Hovedpersonen objektrelation: Hans forhold til et bestemt objekt; had, savn…?

3,10) Kontrast- eller parallelpersoner – Individer eller typer -Er der en person der fungere som parallel-person, dvs. en person der har mange ting tilfældes med hovedpersonen. Der er altså væsentlige ligheder mellem hovedpersonen og parallel-personen.

-Er der en person der er kontrast-person til hovedpersonen? Dvs. et modstykke til hovedpersonen. Der er altså væsentlige ligheder mellem hovedpersonen og kontrast-personen.

-Er der én eller flere personer vi kan karakterisere som ”flade” personer? En ”flad” person, (også kaldt en ”type”) er en der ikke er særlig nuanceret beskrevet, en person, hvis karakter-træk vi ikke får særlig meget at vide om. Hvis en sådan person bliver placeret i en lille birolle, er der ofte en særlig mening med det. De skal nemlig ikke opfattes som særlig vigtige, fordi er nogle interessant personligheder, men fordi deres handlinger repræsenterer nogle enkeltstående karakter-træk, som er vigtige for at forstå personen centrale ”runde personer”, og de konflikter de befinder sig i. Fortællingens ”runde” personer (også kaldt ”individer”), er altså dem vi kommer til at kende rimelig godt, fordi de er langt mere beskrevet end de flade personer.

3,11) Tema: Du kan vælge at formulere temaet som et emne eller som et modsætningsforhold. Fx kan du sige at temaet i en fortælling er emnet krig, men du kan også sige at temaet er modsætningsforholdet mellem krig og fred.

4: Hvordan fortælles teksten? En fortælling er der ikke noget ved hvis selve historien(som den fortælles) ikke er god. Historien er ofte kun god hvis den fortæller om nogle særlige personer der er i nogle særlige situationer, som vi igennem historien ”tager del i”. På den måde for vi rusket lidt i vores hjerter og hjerner! Derfor prøver forfatteren ikke blot at finde en spændende og interessant historie, men også en spændende og interessant måde at fortælle den på. Er den sjov, trist, passiv, harmonisk, disharmonisk eller…? Er fortælle tempoet næsten stillestående, lavt eller mere eller mindre dynamisk?

Kom også omkring om historien består meget af dialoger, beskrivelse af hvad personer tænker osv.

Skema for fortælle-tempoer:

Hovedgrenre Epik Drama Lyrik Typisk fortælle-tempo Højt el. dynamisk Lavt Statisk Typisk tid Panoramisk Scenisk Akronisk Typisk fremstillingsform Beretning Dialog Beskrivelse

Statisk= Stillestående fortælle-tempo Panoramisk= At få en del ”smidt i hovedet” på én gang. Scenisk= Hvis der er overensstemmelse, mellem den tid det tager at fortælle og læse om begivenheden. Akronisk= Hvis der i løbet af kort eller lang tid fortælles om noget der ikke har nogen udstrækning i tid men snarere rent tidsmæssigt kan beskrives som en ”pause” i historien eller en slags ”nultid”. (Akronisk betyder: ”uden tid” eller ”evig”).

4,1) Fortællerens synsvinkel:

a) Ydre synsvinkel er der tale om, er der tale om hvis personer og hændelser beskrives på en nøgtern, ”en objektivt” registrerende måde, som affotograferede et videokamera situationerne. b) Indre synsvinkel er det tale om, når vi læsere får adgang til rolleshaverens bevidsthed, dvs. vi får fortalt, hvad fortællingens personer sanser, føler eller tænker. c) Alvidende synsvinkel er der tale om når der er indre synsvinkel i mere end én af fortællingens personer og/eller der er indre synsvinkel i flere personer samtidig.

5: Egen personlig vurdering af teksten tematik og litterær kvaliteter. 6: Med hvilke perspektiver kan teksten læses? a) Almenfaglig perspektivering. b) Litterær perspektivering. (Måske erhvervsfaglig perspektivering?)