Nytårsaften
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nytårsaften, den 31. december, er årets sidste aften og markerer således afslutningen på det gregorianske kalenderår og begyndelsen på et nyt, som indledes med Nytårsdag.
Nytårsaften fejres i det 21. århundredes vestlige kultur med fyrværkeri og champagne. I Danmark inkluderer nytårsaften for manges vedkommende også kransekage, Dronningens nytårstale og 90-års-fødselsdagen. Kulminationen på festlighederne er, når klokken ifølge uret på Københavns Rådhus er 24, og det nye år dermed tager sin begyndelse.
Skotterne kalder aftenen for Hogmanay, mens man i Tyskland og Israel bruger betegnelsen Silvester. I Australien, Argentina, Brasilien, Filipinerne, Grækenland, Mexico, New Zealand og Venezuela er nytårsaftensdag en officiel fridag.
![]() |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |