Ole Nydahl
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ole Nydahl (* 19. marts 1941) er en dansk lama, der underviser i tibetansk buddhisme, også kaldet Diamantvejsbuddhisme, over hele verden.
[redigér] Mødet med buddhismen
Ole Nydahl og hans kone Hannah Nydahl mødte buddhismen på deres bryllupsrejse til Fjernøsten i 1968-69. Her mødte de først den buddhistiske mester Lopon Thetju og senere overhovedet for Karma Kadjy Skolen HH d. 16. Karmapa Rangjung Dordje. I Karma Kadjy Skolen praktiseres diamantvejsbuddhisme.
Ole og Hannah blev de første vestlige elever af Karmapa, og studerede og mediterede under hans vejledning i Indien i godt tre år indtil 1972. Her sendte Karmapa dem til Vesten med besked på at starte vestlige Karma Kadjy lægmandscentre i Karmapas navn. De har siden startet over 500 centre verden over: Syd- og Nordamerika, Europa, Rusland, Australien og nogle ganske få i Asien.
Lama Ole Nydahl er yogi og lægmand. Dette indebærer, at hans foredrag og kurser primært er for lægmænd, dvs. folk som ikke er nonner/munke, men derimod lever aktive liv i samfundet.
[redigér] Bibliografi
Titel | Forlag | År | ISBN |
---|---|---|---|
Når Jernfuglen flyver | Borgen | 1983 | 87-418-5614-7 |
Riding the Tiger | Blue Dolphin | 1992 | 0-931892-67-8 |
Læren om sindets natur | Rhodos | 1998 | 87-7245-746-5 |
The Great Seal - Mahamudra | Fire Wheel | 2004 | 0-9752954-0-3 |
Buddha og kærligheden | Borgen | 2006 | 87-21-02858-3 |
[redigér] Links
www.buddha.dk Den officielle hjemmeside for Karma Kadjy Skolen Danmark.
www.buddha-kbh.dk Hjemmeside for Buddhistisk Center København.
![]() |
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |