Olsen-banden på spanden
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Olsen-banden på spanden er en dansk film fra 1969, instrueret af Erik Balling, der også har skrevet manuskriptet sammen med Henning Bahs. Dette er den anden i rækken af 14 Olsen-bandenfilm.
[redigér] Handling
Efter endnu et mislykket røveri er Egon(Sprogøe) røget i fængsel. Da han slippes ud af fængslet er han blevet rehabiliteret af den kønne socialarbejder Bodil(Nørby). Han får fast arbejde og håber på at imponere hende ved at være en lovlydig borger. På trods af Benny(Grunwald) og Kjelds(Bundgaard) beklagen er han ikke til at stikke i, og sammen bliver Olsen-banden en flok lovlydige borgere.
Selvom det går godt til at starte med bliver banden dog hurtigt hvirvlet ind i den kriminelle løbebane, da de bliver hængt op på et kup begået i Nationalbanken, hvor de arbejder som rengøringsfolk. Selvom folk fejlagtigt tror det er dem der har begået kuppet, er det i virkeligheden mafiabossen Serafino(Stone) som har nuppet kufferten, eftersigende indeholdende kronjuvelerne.
Olsen-banden, som nu virkelig er på spanden, må tilbagebringe juvelerne for at få deres navne renset. Det lykkedes dem ved list at få kufferten ud af lufthavnen da gangsterne vil stikke af, men det lykkes alligevel gangsterne at opspore dem til deres stambar, hvor hele baren bliver raseret. De bliver nu ikke bare jaget af gangsterne, men også af den emsige kriminalassistent Mortensen(Steen). Det lykkes dem via en lang række forklædninger at franarre gangsterne juvelerne og efter en lang biljagt mødes de med Bennys lettere alkoholiserede bror Dynamit Harry(Kaas), som er sprængningsekspert og har lovet at åbne kufferten på en afsides liggende byggeplads.
Lidet ved ingen at et hold tyske lejemordere er i hælene på dem. De er hyret af Serafino, for at rydde Olsen-banden af vejen og tilbageerobre juvelerne. Dette mislykkes da Harry ved et uheld springer tyskerne i luften. Kufferten bliver ikke åbnet, og Egon bliver rasende. Til sidst ankommer Serafino sammen med Bodil, som tror hun via list har lokket Serafino på bedre tanker. De tager kufferten, men Serafino har skumle bagtanker. Nedtrykte og bange går Benny og Kjeld hjem for at møde en vred Yvonne, der pga. Kjelds nye arbejde havde råd til nye ting, men da Kjeld blev fyret måtte aflevere dem til fogeden. De får sig dog en gevaldig overraskelse, da de ser at Yvonne via alskens tilskud med hjælp fra Bodil, har fået tingene tilbage.
Filmen ender med at Egon går ind på stambaren for at drukne sine sorger. Her er det en lettere nervøs bartender, der er bange fordi baren løbende er blevet skudt i stykker gennem filmen. Egon beroliger ham, men så træder Mortensen ind. Han er bevæbnet og kommer ved et uheld til at affyre sin maskinpistol. Han anholder Egon som forundret spørger hvorfor. Hertil svarer Mortensen at under jagten på juvelerne har Egon lavet en masse række småforbrydelser, så igen ender det med at Egon ryger i fængsel.
[redigér] Medvirkende
- Ove Sprogøe - Egon
- Morten Grunwald - Benny
- Poul Bundgaard - Kjeld
- Kirsten Walther - Yvonne
- Ghita Nørby - Bodil Hansen
- Peter Steen - Mortensen
- Preben Kaas - Dynamit-Harry
- Poul Reichhardt - Politichefen
- Paul Hagen - Bartender Hansen
- Karl Stegger - K.O.R.S. Inspektør
- Birger Jensen - Dynamit Harrys lærling
- Jes Holtsø - Børge
- Paul Hüttel - Bankrøver
- Benny Hansen - Politibetjent
- Poul Thomsen - Værkfører på legetøjsfabrik
- Bjørn Puggaard-Müller
- Svend Bille
- Kirsten Hansen-Møller
- Holger Vistisen
- Edward Fleming
- Harold J. Stone - Serafimo Mozerella