Oluf Høst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Oluf Høst (1884 i Svaneke, Bornholm-1966) var en dansk maler.

Oluf Høst uddannede sig i årene 1906-1915 på forskellige kunstskoler i København, herunder på Kunstakademiet og på maleren Harald Giersings skole. Gennem netop Giersing, der var en af tidens avantgardistiske kunstnere, udvidede han sit kendskab til europæisk kunst, ikke mindst til ekspressionismen, der blev betragtet som en grundlinie på skolen.

For Høst var det Cézanne, der fik størst betydning for hans udvikling. Den franske maler blev hans absolutte ideal i kunstnerisk henseende, selvom Høst understregede den store forskel i deres værker, der for Høst var betinget af de store klimatiske forskelle, der var i deres miljøer og som betød, at Høst følte sig dybt forankret i en nordisk tradition.

Oluf Høst giftede sig i 1913 med studiekammeraten Hedvig Wiedemann, som han fik to sønner med, Ole og Niels. Sammen skabte de et hjem, der tiltrak mange af datidens intellektuelle, her i blandt Otto Gelsted, der var en flittig gæst i hjemmet. I 1943 døde den ældste søn Ole ved den lille by Barwenkowo ved Østfronten i Rusland. I de efterfølgende år malede Høst en række billeder fra Bognemark - hans husmandssted - i retning mod Barwenkowo.

Forinden - i 1929 - var Høst flyttet tilbage til Bornholm og dermed fik maleren endelig mulighed for at male de motiver, der begejstrede ham og som han livet igennem holdt fast i. Udsigten over Gudhjem, silderøgerierne, Sankt Hans-bålene, dramatiske ildebrande og ikke mindst Bognemark selv blev tilbagevendende motiver. Sidstnævnte - på toppen af klippepartiet ovenover Norresân, var allerede i slutningen af 1920'erne blevet et hovedmotiv. I 1935 købte Høst gården og indrettede her sit andet atelier.

Høst blev allerede i 1930'erne et navn i dansk kunst og modtog flere æresbevisninger. Blandt andet tildeltes han i 1933 Eckersberg Medaljen, som er den højeste udmærkelse en dansk maler overhovedet kan få. Han var medlem af Den Frie Udstilling fra 1926, men der kunne godt gå år hvor han slet ikke udstillede, fordi han havde svært ved at slippe sine billeder. Ofte medbragte han pensler og farver på selve udstillingen, for at få mulighed for at rette på billederne, hvilket han også praktiserede overfor privat billedejere, hvor han mødte op for at ændre på eller for at generhverve et billede til "færdiggørelse", som han kaldte det. Han havde ofte mange lærreder undervejs - op til 50 ufærdige arbejder, der kunne være under overvejelse og stadig revision i de mange billeder fra Bognemark.

Gennem sit liv skrev Høst mere end 1500 logbøger. Disse bøger viser tydeligt den bidende skarphed, selvironi og underfundighed, som maleren havde både til sig selv og sine omgivelser.