Operaen på Holmen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Operaen på Holmen i København blev officielt indviet den 15. januar 2005 og er tegnet af arkitekt Henning Larsen, med Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen.
Det huser to scener:
- Store scene med plads til ca. 1.500 tilskuere
- Takkelloftet med plads til ca. 200 tilskuere
Desuden indeholder huset omfattende faciliteter som øvelokaler og omklædningsrum. Trods navnet vil der ud over opera blive fremført ballet og koncerter.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Tilbage i 2000 bekendtgjorde A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal sin donation af et operahus til det danske folk på Holmen i København, overfor Amaliehaven og således som en del af Amalienborgaksen. Udgravningerne startede i august 2001, og i oktober præsenteredes arkitekt Henning Larsens projekt for offentligheden. Der var en del protester pga. at byggeriet gik igang inden det var endeligt forhandlet på plads i kommunen, og udgravningen af grunden skete inden huset var færdigtegnet. I oktober 2002 præsenteredes en revideret model.
Det blev overdraget i oktober 2004 til Det kongelige Teater, som også varetager driften.
Operahuset med navnet Operaen åbnede med en gallaforestilling den 15. januar 2005
Den første balletforestilling var Tre kompagnier - tre værker! med premiere på Takkelloftet (Operaens lille scene) den 16. januar 2005 og den første operaforestilling i huset var Verdis opera Aida med premiere på Store Scene den 26. januar 2005.
Opførelsen af Operaen har vakt debat om æstetikken, både med henblik på beliggenheden og husets ydre. Senest er det kommet frem at arkitekten Henning Larsen overvejede at gå fra opgaven, pga. uoverensstemmelser mellem ham og giveren, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Den berømte spanske tenor Plácido Domingo fik sin debut på Det kongelige Teater på Operaen, 7. april 2006, som Siegmund i Valkyrien af Wagner (iscenesættelse af Kasper Bech Holten).
[redigér] Tekniske data
Det samlede etageareal i bygningen er ca. 41.000 m2 fordelt på 14 etager, heraf 5 under jorden. De 7.000 m2 bruges til de to scener og en foyer.
Hertil kommer ca. 1.000 øvrige lokaler/rum med prøvesale til opera, ballet og orkester.
Arkitekt Henning Larsen er ansvarlig for bygningen.
Et tilbageværende problem er trafikken til Operahuset, hvor adgangsforholdene er begrænset af husets beliggenhed ved havnen.
[redigér] Kunstnerisk udsmykning
"Uden samtykke fra Almenfonden må der ikke ændres på den kunstneriske udsmykning, inklusive logo i foyergulv og andre steder i eller uden for OPERAEN" og "Der må ikke uden Almenfondens samtykke etableres ny kunstnerisk udsmykning i publikumsområdet eller ændres på placeringen af eksisterende kunstnerisk udsmykning i hele huset" uddrag af aftale mellem A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og regeringen, ved overdragelse af Operaen til den danske stat, d. 1. oktober 2004.
Operaen er udsmykket med værker af nogle af landets førende kunstnere:
Maleren og billedhuggeren Per Kirkeby har leveret fire bronzerelieffer, som pryder foden af scenerummet. Alle fire relieffer viser bjælker, jord, mudder, samt fødder som titter frem, som var det fire levende begravede.
Dansk-islandske internationalt anerkendte Olafur Eliasson, har kreeret tre store lysekroner. De måler hver især tre meter i diameter og er monteret med 8000 spejle og 300 lamper. De glimter selv i sollys. Hver enkelt er monteret i loftet med fem kobberrør i en pentagon.
Den danske designer Per Arnoldi, som Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller satte til at stå for farvesætningnen af operaen, har designet Operaens grafiske linie samt logo’et (to O'er inden i hinanden), der både er nedlagt i foyerens gulv og indgår i scenetæppet. Om scenetæppet siger Per Arnoldi: "Ud mod Kongens Nytorv på toppen af Gamle Scenes bygning troner guden Apollon, med sin lyre højt og triumferende hævet over hovedet. I relief på Stærekassens facade, ligeledes mod Kgs. Nytorv sidder Utzon-Franks elegante Apollon med sin lyre. På Stærekassens fortæppe slængede musernes anfører, kunstens gud Apollon sig på en sky medens han lyttede til en poets oplæsning. På Operaens fortæppe er himlen også den dybblå baggrund. Et stiliseret scenerum antyder at vi er i teatrets verden og Operaens logo, bygningens runde røde O med kunstens orange elipse indeni er på scenen. Apollon er med os endnu. Hans lyre, her i form af sydhimlens stjernebillede. Lyren, svæver frit i scenerummet. Apollon er i rummet ... hans lyre lyser på himlen."
Tal R, som har modtaget Carnegie Art Award, står for udsmykningen af Takkelloftets foyer. Det er hans hidtil største billede på 4 x 14 meter, et billede af solbåden, måske en hentydning til en skibsreder.
Malerier af Erik A. Frandsen, Sonny Tronborg, Lars Nørgaard, Pia Andersen, Jesper Christiansen, Niels Erik Gjørdevik og Kasper Bonnén beklæder væggene i områderne bag scenen.
[redigér] Åbningskoncerten
Den 15. januar 2005 åbnede Operaen på Holmen. Det Kongelige Teater sammensatte et program til den store fest, som både var teatrets og de medvirkendes hyldest til scenekunsten og gavegiveren. Programmet bestod af uddrag af kendte klassikere som:
- Friedrich Kuhlau: Elverhøj
- Carl Nielsen: Saul og David og Maskarade
- Pas de deux
- Poul Ruders: Sonet – uropførelse, komponeret til åbningen
- Harald Lander: Etudes
- Leo Delibes: Lakmé
- Giuseppe Verdi: Otello og Aida
- Bournonville: Blomsterfesten
- Giacomo Puccini: Tosca
- Gaetano Donizetti: Lucia di Lammermoor
- Gioacchino Rossini: Rejsen til Reims
- Richard Strauss: Rosenkavaleren
Giuseppe Verdis opera Aida havde premiere i det nye operahus den 26. januar 2005.
[redigér] Eksterne henvisninger/kilder
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Operaen.dk
- Det Kgl. Teater
- Skuespilhuset, der indvies i 2008
- Arkitekstuen Henning Larsen
- Opbygningen af Operahuset
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal