Paulus Saulus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne sides indhold er foreslået flyttet til Paulinsk teologi. Se denne sides diskussionsside.

Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

I den kristne kirke og tanke er Paulus - eller oprindeligt Saulus - den centrale person. I 2000 år er Paulus blevet tolket og nytolket i den kristne kirke. Det skyldes dels omfanget af Paulus bevarede skrifter – de fylder en tredjedel af Det nye Testamente – og dels indholdet eller teologien hos Paulus.

Den centrale tanke hos Paulus er, at vi – alle mennesker – er taget ud af egoet, tankerne, følelserne og synden. Vi har fået en ny væren. Det nye liv betyder et nyt liv og et nyt menneske. – Vi er ikke længere mennesker, siger han. Vi har fået en ny identitet, en ny status, en ny væren. Vi er blevet Gud lig. Vi er hans sønner og døtre.
Kristendommen består ikke i en ny kunnen eller gøren, men af en ny væren. At leve i lyset er at leve i Kristus. Vi lever ikke længere, siger Paulus. Vi er døde eller afdøde fra det gamle menneske og fra vore gamle tanker, tro og følelser. Vi kan være stolte af os selv. Guds kærlighed er fuldendt i os. Vores væsen er kærligheden. - Alle elsker vi brødrene i Makedonien!
Gud dømmer ingen mennesker. Vi dømmer os selv og hinanden. Vi kan godt acceptere og rumme alle mennesker som de er. Kærligheden er et åbent rum. Gud er som han er og gør hvad han vil – og det som han vil er at frelse alle mennesker. Gud bruger ethvert middel. De ydre former, religioner, ritualer, kirker eller anskuelsessystemer vi kender er ikke vigtige i sig selv. Uanset hvad andre tror eller gør skal vi tro dem og ikke dømme dem. Helligånden bruger alle tanker, religioner og begivenheder til frelsen og herliggørelsen. Det Gud vil er at sprede lyset. Lyset er kærligheden. Når vi lever i lyset, ser vi hinanden som vi er.
Vi er uden for Loven. Der findes ikke længere nogen lov. Loven er alle de ting som binder os, gør os ufri, gør os til ofre, gør os svage, gør os magtesløse. Det nye menneske – vores egentlige natur – er ikke bundet af nogen lov. Det er ikke nødt til at gøre noget. Det lever i nuet og behøver ikke at bekymre sig om fremtiden. - Glæd jer! Glæd jer! Grib det gunstige øjeblik! Grib det virkelige liv!

Det virkelige liv er ikke egoets liv. Egoet vil adskille sig, er ensomt, forladt, lever uden håb i verden. For egoet er det andet menneske en forhindring eller en fjende. For egoet er alting håbløst. Det er umuligt, siger vores ego. Det Gud har gjort er umuligt! Gud er en naiv drøm! Paulus er det stærkeste opgør med egoets og verdens tankegang som findes i den kristne kirkes historie. Verdens visdom og klogskab er ifølge Paulus indbildning, utilfredshed, vrede og et svigt af vores sande natur. Vi gør os meget mindre end vi er. Vores sande identitet er at vi er herrer i riget, at vi ikke er underordnet nogen magter eller engle, at vi er arvinger til riget. Vi er kongens sønner - og selv konger.