Peter Ørsted
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peter Ørsted, f. 1942, cand.mag. 1970 i latin og historie. Fra 1970 ansat ved Københavns Universitet, Institut for Historie. I 1985 dr. phil. ved en afhandling om romersk økonomi (Roman Imperial Economy and Romanization). Har en lang række af internationalt publicerede artikler om Roms historie bag sig.
I 1989 udgav han bogen Romerne, som blev modtaget med meget positiv kritik. I 1993 udkom Gajus Julius Caesar, i 1999 Danmark før Danmark, i 2001 Liv og arbejde i det romerske imperium, og i 2004 hans måske mest ambitiøse og vellykkede bog: Nero - kejser i Rom.