Plimsoll-mærke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Plimsoll-mærke, er det uformelle navn for lastelinjemærke, det anvendte danske udtryk, der viser det mindste tilladelige fribord under forskellige forhold, i forbindelse med skibes lastekapacitet, hvor der tages højde for forskellene i vandets massefylde på forskellige steder og årstider.
Mærket er påført alle handelsskibe og bliver kontrolleret og godkendt af fartøjets klassifikationsselskab.
Det officielle engelske navn er International load line. Det uformelle navn stammer fra Samuel Plimsoll, der kæmpede en utrættelig kamp for at forbedre sikkerheden for de engelske søfolk. Denne kamp endte da det britiske parlament vedtog the Merchant Shipping Act i 1875. Loven påbød indførelse af lastelinjer på alle handelsskibe. Dette forhindrede "kisteskibe" (eng. coffin ship; ordet plimsoller bruges ikke i England), dvs. skibe der bevidst blev overlastet for at ejeren kunne indkassere forsikringspræmien når skibet efter forventing ville gå ned.
Bogstaverne i lastekoden har følgende betydning:
- TF – Tropisk ferskvand
- F – Ferskvand
- T – Tropisk havvand
- S – Havvand, sommer
- W – Havvand, vinter
- WNA – Vinter i nordatlanten
Plimsoll-mærket (lastelinjemærket) er et relativt mål, og er derfor ikke direkte sammenligneligt med Amningsmærker