Positronemissionstomografi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi forkortet PET) er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben. Apparatet til PET kaldes en PET-skanner.

Sporstoffer indeholdende radioaktive isotoper der henfalder med en positron anvendes og sprøjtes ind i, optages eller inhaleres af den levende organisme (forsøgsdyr, forsøgsperson eller patient). Når positronen annihilerer med en elektron opstår der et par fotoner som kan detekteres. Udfra fotonernes retning kan man nogenlunde bestemme hvor positronen oprindeligt opstod, dvs. hvor sporstoffet var.

PET bruges ofte i forbindelse med diagnose af kræft og til hjerneforskning. Til kræftdiagnose kan sporstoffet FDG bruges. Den radioaktive isotop i FDG er Fluor-18, og den henfalder med en halveringstid på 110 minutter. FDG er et glukose-lignende stof og bliver som sådant optaget af celler, specielt af celler med højt stofskifte, dvs specielt kræftceller. FDG phosphoryleres af hexokinase, men kan derefter ikke metaboliseres videre, og den radioaktive isotop bliver sammen med resten af molekylet fanget i kræftcellen.

[redigér] PET-skannere i Danmark

I Danmark sås PET-skannere først på Rigshospitalet og på Århus Kommunehospital, og skannerene på disse hospitaler var oftest anskaffet med midler fra private fonde, f.eks. Karen Elise Jensens Fond for Århus. Pga. den øgede brug af PET-skannere til kræftdiagnose er der i de senere år dog også kommet PET-skannere andre steder i landet: På Nuklearmedicinsk Afdeling på Aalborg Sygehus og på Vejle Sygehus. Disse mere dedikerede skannere er oftest sammenbyggede med en CT-skanner: Kræftsvulsten ses på PET-skannet, mens CT-skanneren giver et klart billede af anatomien omkring svulsten.

[redigér] Henvisninger

• Hjemmeside for PET og Cyclotronenheden på Rigshospitalet.