Potaske
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Potaske er en uren form for Kaliumcarbonat, E-501, er et hvidt pulver, der kan fremstilles ved glødning af vinsten og melasse, hvortil der ledes kuldioxid.
Potaske er ligesom tvekulsurt natron og bagepulver. Under bagningen danner de kuldioxid, en luftart, der hæver dejen og gør bagværket let og porøst. Det ikke varmen, men sure stoffer i dejen, der uddriver kulsyren og får det til at hæve.
Produktet benyttes oftest som hævemiddel i dej til brune kager, hvor det giver en speciel sprød og skør konsistens. Den bruges også som pH-regulerende middel (neutraliserer syre) inden for bageri- og konfektureindustrien.
Kaliumcarbonat er kalium-saltet af kulsyre (carbonsyre), og på grund denne syres usædvanlige ioniseringsforhold har stoffet basevirkning i vandig opløsning med fri lufttilgang, herunder i jord. Af samme grund kan stoffet bruges som en kaliumgødning, hvor man ønsker basevirkning.
kemisk formel
- K2CO3
MV=138,21; SMP=891oC; densitet:2,43; CAS-nummer:584-08-7