Prædation
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Prædation er det forhold, at én art lever af at æde en anden. I første omgang er det gruomst og uretfærdigt, at katten slår sangfuglene ihjel, men ved nærmere eftertanke er det klart, at rovdyret ("prædatoren") har en vigtig rolle at udføre i forhold til byttet. Hvis en art ikke udsættes for et konstant pres, vil for mange af de svage individer få mulighed for at yngle. Derfor kan rovdyret betragtes som et sandpapir, der sliber byttedyrenes tendenser til svækkelse bort, før de truer artens overlevelse.
Når det er konstateret, springer det i øjnene, at rovdyrene selv mangler sådan en sorteringsmekanisme. Men dels stiller jagten så store krav til dem, at kun de allerbedst egnede overlever, og dels må man ikke glemme parasitternes rolle i denne sammenhæng.
Under et meget berømt forsøg i stor skala lykkedes det at udrydde alle rovdyr og alle konkurrenter til en bestemt hjorteart på et isoleret bjerg. Man forventede at få et langt bedre jagtudbytte, men i stedet blev bestanden først større og derpå næsten helt udryddet. Det skete, fordi den store artstæthed gav indvoldsorme bedre muligheder, og det svækkede hjortene, så de ikke overlevede vinteren.
