Prakrit
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Prakrit (sanskrit prakrta: "naturlig, almindelig, vulgær") refererer til en bred familie af indiske sprog og dialekter som blev talt i oldtidens Indien.
Prakriterne var folkelige sprog, brugt til almindelig tale. De er videreudviklinger af sanskrit eller vedisk, og står som modsætning til sanskrit som vedvarende blev brugt som skriftsprog. Men nogle prakriter udviklede også deres egen litteratur.
Den kendteste prakrit er pali som bruges til Tripitaka og andre buddhistiske skrifter. Det læres og bruges stadig i buddhistiske templer i dag. Pali har gennem buddhismen haft indflydelse på andre sprog såsom khmer og thai.
Der er forskellige opfattelser af hvilke sprog som skal medregnes til prakriterne. Nogle siger alle sprog som af udviklet fra sanskrit, andre afgrænser til bestemte (men ikke nødvendigvis sammenfaldende) perioder eller efter hvilke religioner de talende tilhørte - og de vil så typisk ikke medregne pali.
