Princeps senatus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Princeps senatus (pluralis principes senatus) var lederen af det romerske senat. Selvom det officielt var ude af cursus honorum og ejede ingen imperium, bragte denne post stor prestige til vedkommende der besad posten.
Princeps senatus var ikke et livstidsjob. Vedkommende blev valgt af enhver nyvalgt censor (der blev valgt hvert femte år). Censorerne kunne, dog ellers, vælge en princeps senatus for en periode af fem år. Han blev valgt fra patriciske senatorer med rang af konsul, sædvanligvis tidligere censorer, Den heldige kandidat skulle være en patricier med en ren og stor politisk karriere bag sig, respekteret af sine medsenatorer.
Posten indkluderede:
- Erlæring af åbning og lukning af senatsamlingen
- Bestemmelse af dagsorden.
- Bestemmelse af, hvor senatsamlingerne skulle finde sted
- Kommandere ordre og andre regler af senatsamlingen
- Møder, i Senatets navn, med fremmede ambassadør
- Skrive, i Senatets navn, breve og beskeder
- Efter Republikkens fald, var princeps senatus Kejseren, men under Krisen i 3. århundrede e. Kr. holdte nogle andre posten: Den fremtidige kejser Valerian holdte posten i 238, under regeringstiden af Maximinus Thrax og Gordian I
[redigér] Ukomplet liste over principes senatus
- …
- 214 f.Kr. – Marcus Fabius Buteo
- 209 f.Kr. – Quintus Fabius Maximus Verrucosus
- 199 f.Kr. – Publius Cornelius Scipio Africanus Major
- 184 f.Kr. – Lucius Valerius Flaccus
- 179 f.Kr. – Mamercus Aemilius Lepidus
- 147 f.Kr. – Publius Cornelius Scipio Nasica
- 136 f.Kr. – Appius Claudius Pulcher
- 131 f.Kr. – Lucius Cornelius Lentulus Lupus
- 125 f.Kr. – Publius Cornelius Lentulus
- 115 f.Kr. – Marcus Aemilius Scaurus
- 86 f.Kr. - Lucius Valerius Flaccus
- …
