Pros Mund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mund, Pros, --1644, Admiral, Søn af Niels M. til Bjerkevold og Ingeborg Prosdatter Hørby, blev 1624 Lieutenant til Skibs og forfremmedes 1628 til Kapitajn. I sidstnævnte Aar faldt hans Virksomhed ved Østersøens sydlige Kyster, hvor han modarbejdede de kejserlige Flaadeplaner i Rostock, Warnemünde, Wismar og Greifswald og støttede Stralsunds Forsvar. 1630 sendtes han først til Færøerne og Norges Kyster for at beskytte Handelen mod Fribyttere og deltog senere i Kampen mod Hamborgerne paa Elben, hvor han det følgende Aar havde Station med et Par Skibe. Ogsaa i dette Aar (1631) og i de nærmeste derefter krydsede han i Vesterhavet og langs Norges Kyster, 1633 som Chef for en større Flaadeafdeling. Efter at han 1633 var bleven forlenet med Island, som han beholdt til sin Død, tilbragte han flere Vintre paa den fjærne Ø, hvorhen ogsaa hans Hustru, Edel Urne, en Datter af Johan U. til Valsø, fulgte ham 1638. Da Krigen med Sverige udbrød, blev der imidlertid paa ny Brug for ham paa Flaaden. Strax fra Begyndelsen af Aaret 1644 var han ude med en mindre Eskadre. Efter at han derpaa i Maj havde forenet sig med Ove Gjedde i Flækkerø, sejlede de i Fællesskab ud i Vesterhavet, hvor de 25. Maj havde en uafgjørende Træfning med den svensk-hollandske Flaade under Martin Thijssen. Herefter vendte de tilbage til Flækkerø, hvor P. M. rejste Anklage mod flere af Officererne for at have svigtet ham over for Fjenden. Da han 1. Juli deltog i Slaget paa Kolberger-Heide, hvor han som «Kvartaladmiral» førte den 4. Eskadre, forsømte flere af hans Skibschefer paa ny deres Pligt; i det mindste klagede Christian IV stærkt over dem, i det de vare med blandt dem, der, som han skriver, brugte ham som Skjærmbræt mellem sig og Fjenden. Hvad enten denne Anke nu var berettiget eller ikke, gjaldt den ikke P. M. selv, som med stor Tapperhed havde taget Del i Slaget, og hvis Flagskib («Sophie») synes at have haft flere døde og saarede end noget af de andre Skibe. I Sept. fik han Befaling til med 17 Skibe at krydse mellem Femern og Laaland for at holde Farvandet rent og passe paa den svenske Flaades Bevægelser. Men medens han holdt Søen med sin af Sygdom haardt hjemsøgte lille Styrke, forenede den svenske Hovedflaade under Wrangel sig ganske uventet med den af førnævnte M. Thijssen (nu adlet under Navnet Anckarhjelm) kommanderede hollandske Hjælpeflaade, og 42 Skibe angrebe 13. Okt. P. M.s 17. Om de danske ere blevne overrumplede, eller om P. M. ikke har kunnet eller villet undgaa Kampen, vides ikke. Overmagten paa svensk Side var imidlertid for stor, til at Udfaldet kunde blive tvivlsomt. Efter en kraftig Modstand erobredes det danske Admiralskib «Patientia» ved Entring, og under denne faldt P. M. Liget kastedes i Søen. Kun 3 danske Skibe reddede sig, Resten toges eller ødelagdes.

P. M. ejede Fædrenegaarden Bjerkevold i Norge og erhvervede i Slutningen af sit Liv ved Kjøb Grevensvænge i Sjælland. Det nær derved liggende Rønnebæksholm kom Enken i Besiddelse af.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.