Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Punjab.
Punjab er en delstat i det nordvestlige Indien. Den indiske delstat grænser op til den Pakistanske delstat Punjab mod vest, Jammu og Kashmir mod nord, Himachal Pradesh mod nordøst, Haryana mod syd og sydøst, Chandigarh mod sydøst og Rajasthan mod sydvest. Det samlede areal er 50.362 km². Befolkningen er på 24,3 mio. (2000). Punjab's hovedstad er Chandigarh, som administreres seperat som et unionsterritorium da den også er hovedstad i delstaten Haryana. andre større byer i Punjab inkluderer Amritsar, Jalandhar, Ludhiana og Patiala. Staten var hjemsted for en af verdens første civilisationer Indusdal civilisationen, Indiens første civilisation.