Rød Gåsefod
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Rød Gåsefod (Chenopodium rubrum) er en opret, af og til nedliggende enårig plante. Den hører til i slægten Gåsefod, som består af circa 150 arter.
[redigér] Udseende
Planten er glat eller svagt melet som ung. Planten er ofte stærkt rødligt anløben, stærkt grenet, især ved basis. De nederste grene er tilsyneladende modsatte, opstigende eller nedliggende. Bladene er spredte, mørkegrønne og ret tykke. De midterste blade er bredt rudeformede til bredt ovale og groft tandede. De nedre 1-2 tænder er større og lobelignende. Opad blive bladene gradvis smallere og mindre tandede. Blosterstande på hovedstænglen og på de større sidegrene består af oftest: tætte aksformede delblomsterstande. Blosteret hos de endestillede blomster har 4-5 bægerblade, mens det hos de sidestillede blomster har 3 bægerblade. Frugten er en nød, 0,6-0,8 mm i diameter. Frugten falder hovedsagelig af sammen med bægeret. I de endestillede blomster sidder frugterne vandret i bægeret, mens de sidder lodret i de sidestillede blomster. Frugten har en but kant. Frøskallen er rødbrun, glinsende, næsten glat eller med fint netmønster på ovefladen.
Størrelsen varierer fra 10-100 cm.
[redigér] Hjemsted
Rød Gåsefod vokser på næringsrig bund langs kysterne, på affaldsdynger ved gårde, roemarker, haver, parker, på havnearealer, jernbaneterræn, langs veje og ruderater. Almindelig på øerne.