Røntgenium
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Røntgenium (eller roentgenium) er et grundstof med symbolet Rg og atomnummer 111 i det periodiske system. Det er et syntetisk grundstof, hvis længstlevende isotop har en masse på 280 og en halveringstid på 3,6 sekunder, og som derfor sandsynligvis ville være et tungt, skinnende metal. Det vil formentlig være farvet som guld.
Røntgenium findes ikke i naturen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Røntgenium blev første gang fremstillet i december 1994. Der blev observeret tre atomer (alle 272Rg), som blev lavet ved at bombardere bismuth-209 med nikkel-64 i en lineær accelerator. Følgende ligning symboliserer reaktionen:
Navnet røntgenium blev endeligt vedtaget 1. november 2004, til ære for Wilhelm Conrad Röntgen. Før da havde stoffet det midlertidige navn unununium, og symbolet Uuu.
[redigér] Isotoper
Der kendes tre røntgeniumisotoper. Den længstlevende er 280Rg, som henfalder vi alfa-henfald og har en halveringstid på 3,6 sekunder. Den med kortest halveringstid (1,5 ms) er 272Rg. Den sidste kendte isotop er 279Rg, som har en halveringstid på 170 ms.
[redigér] Trivia
Grundstofferne i gruppe 11 blev tidligere kaldt møntmetaller, da de blev brugt i mønter. Det er usandsynligt at røntgenium kan bruges til fremstilling af mønter, da alle dets isotoper har meget korte halveringstider.
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |