Røvballe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Røvballe er et term indenfor den udøvende musikerbranche. Begrebet bruges ofte nedsættende om musiske genrer og udøvende musikere der betragtes af lavere lødighed. Begrebet kan dække flere forskellige ting. Blandt de (mere eller mindre fordomsfulde) betydninger der lægges i ordet kan nævnes:

• Hvordan musikken tilrettelægges. Her lægges der absolut vægt på hvordan publikum opfatter musikken og minimal vægt på musikernes kunsteriske integritet. Denne måde repræsenteres ofte af diverse party-bands og danseorkestre, som bliver hyret med det ene formål at underholde en forsamling (oftest berusede gæster der kræver at høre specifikke numre som var bandet en jukebox).
• Bandets attitude. Hænger tæt sammen med den måde man spiller musikken på. Men hvis showet skal være gennemført spiller orkesteret også med på legen, så at sige. Forsangeren er jovial og går fuldstændigt med på forsamlingens præmisser. Hvis der bliver råbt noget til bandet, så svares der i samme jargon. Ligeledes bliver numrene ofte pædagogisk introduceret hvis det hjælper på stemningen. Det er essentielt at hele bandet drikker alkohol og skåler med forsamlingen regelmæssigt for at virke joviale og hyggelige.
• Påklædning. Typisk røvballe-påklædning er ens skjorter i silke.

Røvballe-musikere er ofte "seriøse" musikere, der blot spiller røvballe-jobs i weekenden for at have en ekstra indtjening. Da det kan være svært at tjene penge på sin egen musik, tyer visse musikere til at spille cover-numre og røvballe-musik. Indenfor dele af musikermiljøet opfattes dette som prostitution, da den respektive musikere går på kompromis med sine kunsteriske evner. Visse dele af røvballemiljøet kalder dette synspunkt for snobberi og peger på kunsten i at underholde et publikum.

Nogle røvballe-musikere spiller jobsene som sort arbejde og derfor uden kontrakt. Der er derfor risiko for musikeren at dem der hyrer ham ikke overholder aftaler så som spilletidspunkt, omkostninger og spillelængde (oftest opgjort i "set" á 45 minutter). Denne useriøse gruppe af musikere tilhører dog kun mindstedelen af festmusikerne, da det skaber dårlig reklame ikke at overholde aftaler og lignende.